Generelt er det en tung opgave at køre en retssag. Men det er muligt at klare. Min erfaring er, at det bedste resultat kommer, hvis der inden igangsætning er sat fokus på hvordan det foregår og hvor lang ti det tager. Det har jeg skrevet lidt om i det følgende og jeg besvarer gerne spørgsmål.
Om retssager – en advarsel
Jeg kan ikke nok understrege, at det er en sej og langstrakt affære. Vi skal samarbejde for at få det til at lykkes. Det er vigtigt at vi fra starten har tænkt alt igennem og at vi så vidt muligt er klar over både muligheder, men sandelig også svagheder.
En retssag er ikke det samme som retfærdighed i moralsk forstand. Juraen er mere firkantet end de sager, den skal afgøre. Det fører til, at der ofte er to skuffede parter i en retssag. Hovedpersonerne bliver lidt som statister, idet advokaterne og dommeren skal udfylde rollerne som dem, der er hovedpersoner. Det kan virke meget overraskende første gang det opleves og jeg vil derfor advare om det – for at mildne overraskelseseffekten.
Sådan forberedes en retssag
Uanset hvilken ret, en sag føres ved, er fremgangsmåden stort set den samme. Læs her om de grundlæggende principper og begreber, som du formentlig vil støde på under en retssag. Vi giver dig råd om, hvad du selv kan gøre
En retssag er ofte den sidste udvej, når to parter ikke kan blive enige, eller når én part føler sig krænket eller forurettet af en anden. Langt de fleste retssager føres for byretten. Drejer det sig om større værdier, føres de for landsretten.
Nogle retssager anlægges for særlige domstole, der er sagkyndige inden for bestemte områder. Mest kendt er måske Boligretten. Sager mellem virksomheder føres ofte for Sø- og Handelsretten, sager om inkasso foregår ved fogedretten, og arvesager og konkurssager foregår ved skifteretten.
To faser – forberedelse og hovedforhandling
En retssag varer typisk mellem 8 og 18 måneder. Familieretlige sager om for eksempel skilsmisse og tilkendelse af forældremyndighed tager som regel kortere tid, men en retssag forløber altid i to etaper:
Forberedelse, det vil sige alt det, der foregår før det endelige møde i retten, som kaldes hovedforhandling.
Stævning
En retssag starter med, at du eller din advokat afleverer en stævning hos den byret, hvor din modpart bor. Din modpart kaldes for sagsøgte, og du bliver nu sagsøger. Når en stævning er indleveret til byretten, bliver den forkyndt for – det vil sige meddelt – sagsøgte. Sagsøgte har nu normalt to uger til at besvare stævningen. Det sker i et svarskrift. Det kan ske, at sagsøgte ikke protesterer imod, hvad der står i stævningen. I givet fald kan han lade være med at svare, og sagsøger får så en dom for sit krav.
Processkrifter
Sagsøgte kan kun forsvare sig ved at aflevere et svarskrift. Sagsøgeren får mulighed for at kommentere indholdet af svarskriftet. Det sker med en replik. Sagsøgeren får som regel mellem to og tre uger til at afgive replik. Herefter har sagsøgte igen mulighed for at meddele retten og sagsøgeren sin opfattelse af sagen. Det sker i en duplik, svarskrift, replik og duplik kaldes processkrifter. Principielt bestemmer parterne selv, hvor mange processkrifter, de vil skrive.
Formålet med at skrive frem og tilbage er, at parterne over for retten og hinanden skal præcisere:
· Hvad der er uenighed om
· Hvilke faktiske forhold parterne lægger vægt på
· Hvilken bevisførelse de vil præsentere for retten
· Hvilken juridisk begrundelse kravet støttes på
Forberedelsen af en retssag er meget vigtig. Når forberedelsen er slut, kan parterne nemlig ikke længere komme med nye beviser eller nye juridiske begrundelser. Der er visse muligheder for at tilføje noget indtil et såkaldt påstandsdokument er afleveret, men det er bedst at have klarhed over de ting, der skal bruges, allerede når stævning eller svarskrift skrives.
Du skal selv bidrage
Du kan hjælpe din advokat og dermed dig selv, hvis du fra begyndelsen tænker nøje på, hvilke skriftlige beviser der findes, og hvilke vidner der eventuelt kan bruges i sagen. Din advokat skal også kende oplysninger, som du måske føler er dårlige for din sag.
Du skal nøje gennemlæse alle processkrifter og bilag og drøfte dem med din advokat allerede under sagens forberedelse.
Forberedende retsmøde
Retten indkalder parternes advokater til et forberedende retsmøde. Ved dette møde kan advokaterne og dommeren drøfte sagen, få klarlagt sagens problem, og hvad der videre skal ske under forberedelsen – herunder eksempelvis, om der skal afholdes syn og skøn. Mødet vil ofte blive afholdt som et telefonmøde, der kaldes et § 353-møde.
Syn og skøn
I nogle retssager skal der tages stilling til spørgsmål, som kræver særlig sagkundskab. Eksempelvis har advokater og dommere ikke sagkundskab til at afgøre, om et hus har sætningsskader, eller om et stykke håndværksarbejde er udført fagligt korrekt.
Uvildig syns- og skønsmand
I disse sager bliver der udpeget en sagkyndig – en syns- og skønsmand. Syns- og skønsmanden er helt uvildig og er ikke valgt af parterne, men udpeget af retten. Syns- og skønsmanden må altså ikke “holde med nogen”. Syns- og skønsmanden får stillet spørgsmål om de ting, som retten eller sagens parter ønsker undersøgt.
Skriftlige spørgsmål og svar
Spørgsmålene bliver stillet skriftligt i et syns- og skønstema. Parterne skal være enige om, hvordan spørgsmålene formuleres, inden syns- og skønsmanden får dem. Før han besvarer spørgsmålene, vil syns- og skønsmanden normalt se på det, han skal udtale sig om. Du og din advokat og din modpart og hans eller hendes advokat bliver indkaldt til at deltage i denne besigtigelse.
Når syns- og skønsmanden har dannet sig en mening, udfærdiger han en skriftlig rapport. Rapporten bliver fremlagt i retten og udleveret til parterne.
Både retten og parterne kan stille supplerende eller uddybende spørgsmål.
Syns-og skønsmandens ord vejer tungt
Syns- og skønsmandens ord bliver tillagt meget stor vægt. Derfor vil en skønserklæring i mange situationer næsten kunne afgøre en sag. Og det nytter ikke at være utilfreds med skønserklæringen og bede om en ny. Der skal virkelig meget til, før der gives tilladelse til et nyt syn og skøn.
Syn og skøn er retssystemets bedste bud på en fair løsning, og ingen ved på forhånd, hvordan et skøn vil falde ud, men du kan selv hjælpe til ved sammen med din advokat – og eventuelt jeres egen sagkyndige – at forberede spørgsmålene til syns- og skønsmanden nøje og gennemgå svarene lige så nøje og måske stille tillægsspørgsmål. Et syn og skøn er faktisk en lige så svær og lige så vigtig del af sagen som selve domsforhandlingen.
Når forberedelsen er slut
Når alle oplysninger er kommet frem, alle argumenter er fremført, og syns- og skønsrapporterne afleveret, er forberedelsen slut, og I kan normalt ikke fremlægge nye beviser eller fremsættes nye anbringender efter dette tidspunkt.
Når sagens forberedelse er slut, bliver datoen for hovedforhandlingen aftalt. Advokater kalder det at beramme sagen til hovedforhandling. Der går typisk 2-6 måneder fra aftalen til mødet i retten. Det er vigtigt, at du noterer dagen, og at eventuelle vidner også reserverer tidspunktet, for den aftalte dato kan ikke bare ændres, hvis noget kommer i vejen.
Husk, at i en retssag kan du ikke bruge argumenter, der ikke er kommet frem under forberedelsen. Du skal derfor være opmærksom på, hvornår retten slutter forberedelsen.
Påstandsdokument
Ofte bestemmer retten, at advokaterne skal præcisere påstand og de juridiske begrundelser samt bevisførelsen i et såkaldt påstandsdokument. Der kan normalt ikke fremføres nye forhold, som ikke har været fremme tidligere under sagens forberedelse. Det er vigtigt at være opmærksom på dette, læs også foran.
Forlig
Du og din modpart kan under forberedelsen – og senere hen også under domsforhandlingen – vælge at indgå forlig og dermed slutte sagen uden dom. I kan samtidig indgå forlig om sagsomkostningerne, eller I kan bede dommeren om at træffe afgørelse om dem. Et forlig er bindende og du kan ikke anke det senere.
Hovedforhandlingen
Hovedforhandlingen er det afsluttende møde i retten, hvor parterne med deres advokater mødes med dommeren. Sagens forberedelse er afsluttet og normalt kan nye beviser og vidner ikke fremkomme her.
En til to uger før domsforhandlingen vil vi holde et møde, hvor I sammen kan gennemgå de spørgsmål, du skal besvare i retten under din forklaring. Formålet her er ikke at finde på nye ting – forberedelsen er jo slut – men at fortælle dig, hvordan domsforhandlingen foregår, og drøfte, hvad du skal spørges om under mødet i retten.
Denne artikel er skrevet af advokat (H) Allan Ohms – du kan kontakte mig på ao@forumadvokater.dk eller +45 4638 03 21
Allan Ohms er uddannet mediator og fungerer som retsmægler under Østre Landsret. Forum Advokater har flere uddannede mediatorer, se faktaboks.