Et selskab D, der var ejet af personerne A, B, C, forespurgte til de skattemæssige konsekvenser af at indskyde datterselskaberne E, F, G og H i et moderselskab M2, der igen var ejet af et moderselskab M1, der igen var ejet af A, B og C via 100% personligt ejede holdingselskaber. Værdien af datterselskaberne E, F, G og H var kr. 21 mio.
M1 skulle stiftes med en kapital på nom. kr. 600.000, som skulle tegnes til kurs pari. M1 skulle stifte M2, der skulle have en aktiekapital på nom. kr. 600.000, der også skulle tegnes til kurs pari.
D skulle herefter indskyde datterselskaberne E, F, G og H i M2 i forbindelse med en kapitaludvidelse. D ville herved modtage nom. kr. 10.000 aktier i M2. Efter 3 år ville D sælge de nom. 10.000 kr. aktier til M1.
Det var D´s opfattelse, at transaktionen ikke havde skattemæssige konsekvenser, da indskuddet af E, F, G og H var en skattefri overkurs for M2, ligesom der ikke var hjemmel til at beskatte M1 og de personlige holdingselskaber af den urealiserede kursgevinst på aktierne, samt at der ikke var hjemmel til at beskatte A, B og C, da der ikke blev forrykket ejerandele mellem disse.
Ligningsrådet kom til, at D og M2 var interesseforbundne, og at de efter ligningslovens § 2 skulle handle på markedsmæssige vilkår. Ligningsrådet kom videre til, at M2 ville være skattepligtig af forskellen mellem værdien af de indskudte datterselskaber (E, F, G og H) og de nom. kr. 10.000 kr., der blev udstedt aktier for. Ligningsrådet fandt ikke, at overkursreglen kunne finde anvendelse, da der i realiteten var tale om, at der vederlagsfrit tilførtes M2 midler fra en formuesfære (D) til en anden (M2). D ville have solgt datterselskaberne for kr. 10.000. Ligningsrådet var enig i, at transaktionen ikke ville have skattemæssige konsekvenser for M1, de personlige holdingselskaber eller A, B eller C.
(TfS 2004.126 LR)
Kommentar: Afgørelsen er truffet før ophævelsen af pro ratakravet ved spaltninger. Transaktionen var begrundet i forberedelsen til et generationsskifte. I den forbindelse ønskedes dels personlige holdingselskaber for A, B og C. Dette kunne kun lade sig gøre ved den i sagen beskrevne model. Ligningsrådets afgørelse er begrundet i, at der flyttes midler uden vederlag. Da aktiekapitalen i M2 inden D´s kapitalforhøjelse var kr. 600.000, og efter kapitalforhøjelsen var kr. 610.000, ville D kun have ret til 1/61 af M2´s formue ved likvidation. Inden D tilførte datterselskaberne, havde D værdier for kr. 21 mio. i form af datterselskaberne, mens der kun var kr. 600.000 i M2. Efter kapitalforhøjelsen ville M2 have aktiver for kr. 21,6 mio, men D kun have krav på 1/61 eller ca. kr. 354.000. D ville herved være blevet kr. 20,646 mio fattigere, og det var dette Ligningsrådet ikke kunne acceptere, uanset at en overkurs ved kapitalforhøjelse er skattefri.