For nogen tid siden kom det på finansloven, at regeringen skulle arbejde for en mere forenklet inkassoproces og lettere/billigere adgang for borgere og virksomheder til retssystemet
Der blev nedsat et udvalg, og en fyldig betænkning på over 600 sider blev udarbejdet af retsplejerådet – Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene). Betænkningen indeholder et forslag til en moderniseret inkassoproces.
Konklusionen var, at antallet af retssager var faldet drastisk siden den seneste forhøjelse af retsafgifterne fra 500 kr. + 1 % til 500 kr. +2 % per 1/1 – 2000.
Rådet anbefalede derfor, at afgifterne generelt blev nedsat, og særligt i relation til inkassosager skulle der gøres en indsats for at få flere små sager sendt i retten gennem en forenklet inkassoproces. Denne del af betænkningen har nu udmøntet sig i et regulært lovforslag fra justitsministeriet nr. 219, der blev førstebehandlet den 15. april 2004 med forventet ikrafttræden den 1. januar 2005.
I stedet for at advokaterne først skal lave en stævning + fremsende 500 kr. + 2 % af kravets værdi over 6.000 kr. – dernæst afvente en dom og så sende sagen i fogedretten med en fogedrekvisition og en afgift på 300 kr. + ½ % i fogedafgift af kravet over 3.000, skal alt klares i én arbejdsgang, da størsteparten af debitorerne alligevel ikke have indsigelser, hvorfor der i over 80 % af sagerne bliver afsagt udeblivelsesdom.
Stævning og fogedrekvisition foreslås slået sammen til et dokument – kaldet et betalingspåkrav, som sendes til fogedretten, der herefter videresender betalingspåkravet til debitor og spørger, om han har indsigelser – er det ikke tilfældet, kan sagen automatisk fortsætte i fogedretten.
Det er selvfølgelig en forbedring, at der kun skal sendes 1 dokument i stedet for 2, men for kreditor er det næppe i sig selv nok til, at kreditor vil sende små fordringer til retslig inkasso. Det afgørende for kreditor er jo hvor meget retssagsbehandlingen koster.
For en håndværker der har 6.000 kr. til gode for f.eks. afslibning af gulve, er besparelsen på retsafgifter for stævning (civilret), fogedret og evt. tillægsafgifter på 115 kr. og 130 kr. i forhold til de nuværende regler og hele risikoen for om debitor møder eller ej eller sagen kan behandles inden 3 måneder, påhviler håndværkeren. For større krav på f.eks. 45.000 er besparelsen meget større, men disse krav ville ofte blive sendt i retten alligevel. Lovforslaget lader således kreditorer med små krav i stikken.
En forenklet inkassoproces er ikke gjort med at lave 2 dokumenter om til ét – afgiftsreglerne skal også ændres og forenkles. Tillægsafgifterne skal væk og en indbetalt afgift skal gælde i mindst 12 måneder.
For at føje spot til skade indebærer forslaget, at såfremt en kreditor ønsker at sagen – uden ophør – skal overgå til alm. retslig behandling, hvis debitor måtte have indsigelser af nogen art, skal kreditor betale retsafgift efter de nuværende takster – dvs. et tillæg på differencen mellem de 400 kr. og de nuværende 500 kr. + 2 %. Han har dog den trøst, at hvis debitor ikke fremsætter indsigelser – trods opfordring fra retten – så får han tillægget retur. Et tillæg som i ovenstående eksempel vil udgøre 100 kr.
Det virker ret molboagtigt og meget tungt administrativt, at staten kræver tillægsafgifter op på forhånd og returnerer dem efterfølgende, frem for at afvente om debitor har indsigelser og derefter opkræve retsafgiften, navnligt da debitor ikke har indsigelser i 4 ud af 5 sager!
Hvorfor skal håndværkerens kassekredit belastes med ekstraudgifter til diverse mulige retsafgifter?
Det mest sørgelige er, at traditionel kassetænkning og manglende indsigt i markedsmekanismerne dels risikerer at medføre, at der ikke kommer det ønskede antal sager til retssystemet – dels koster staten et større millionbeløb i mistede skatter og afgifter og debitorerne overlades til udenretlig inkassation. I praksis er der langt flere debitorer, der betaler deres gæld, hvis deres sag kommer for fogedretten, og de evt. bliver indberettet i et åbent skyldnerregister. De betalinger medfører i andet led et bedre afgifts – og skattegrundlag og de forøgede skatte – og afgiftsindtægter vil langt overstige statens provenuetab på en mindre nedsættelse og forenkling af retsafgifterne.
Det kunne være ønskeligt om justitsministeriet undersøgte disse indirekte indtægter nærmere og herefter fulgte retsplejerådets og Advokatrådets anbefalinger.
Blot 100.000 flere inkassosager a 10.000 kr. incl. moms vil selv med en beskeden inddrivelsesprocent på 10 % give 20 mio. i ekstra momsindtægter og forbedre virksomhedernes skattegrundlag med 80 mio. kr. Til sammenligning regner justitsministeriet med at det nuværende forslag vil koste ca. 20 mio. kr. men har ikke taget højde for de indirekte indtægter!
Konklusion
Med det nuværende lovforslag vil kreditorerne ikke kunne forventes at sende de små sager til retslig inkasso med mindre debitor forventes at kunne betale både hovedstol og omkostninger.