Børne- og socialministeren fremsatte den 29. marts 2017 lovforslag nr. L 178 – forslag til lov om ægtefællers økonomiske forhold. Lovforslaget, der bygger på betænkning nr. 1552/2015 om ægtefællers økonomiske forhold, som Retsvirkningslovsudvalget afgav i januar 2015, har til formål at modernisere reglerne i lov om ægteskabets retsvirkninger. Lovforslaget opretholder hovedelementerne i den gældende ordning.
Retsvirkningsudvalget har udarbejdet et udkast til en ny lov om ægtefællers økonomiske forhold, som skal afløse retsvirkningsloven fra 1925. Ved lovforslaget samles alle lovregler om ægtefællers økonomiske forhold, navnlig om deling af ægtefællers formuer, i den nye lov. De bestemmelser, der i dag er rundt omkring i lovgivningen om dette, bliver altså flyttet over i den nye lov.
Reglerne om gensidig forsørgelsespligt for ægtefæller
Principperne om, at ægtefæller under ægteskabet har gensidig forsørgelsespligt, og at hver ægtefælle som udgangspunkt råder over sine egne aktiver og hæfter for sin egen gæld, opretholdes.
Reglen om ligedeling
Princippet om, at ægtefæller ved en separation eller skilsmisse skal dele deres formue lige, medmindre de har aftalt noget andet i form af særeje, opretholdes. Som det er i dag, vil visse aktiver, f.eks. pensionsordninger og personskadeerstatninger, ikke indgå i ligedelingen, hvorimod arv og gave, som en ægtefælle har modtaget, indgår i ligedelingen, medmindre arvelader og gavegiver har bestemt andet.
Formueordninger
Ved det fremsatte lovforslag indføres et nyt navn for formuefællesskab/fælleseje og fællesformue. Det ændres til delingsformue, da udvalget henviser til at mange tror, at dette betyder sameje. Der opereres nu med udtrykket delingsformue. Sumfælleseje skal hedde sumdeling. Udtrykket særeje bibeholdes.
Reglerne om særeje og andre forhåndsaftaler om formuedelingen bliver i et vist omfang udbygget. Der bliver således mulighed for at aftale visse ordninger, som der ikke hidtil har været mulighed for, eller der har været usikkerhed omkring. Det gælder f.eks. muligheden for at aftale en såkaldt ”sumdeling”. Her kan aftales, at hele en ægtefælles formue skal være særeje, bortset fra et nærmere fastsat beløb.
Der skabes mulighed for ved ægtepagt at aftale, i hvilket omfang gæld skal fradrages ved deling af formuen.
Udvalget foreslår en videreførelse af de gældende regler om særejeformerne skilsmissesæreje, kombinationssæreje og fuldstændigt særeje, jf. lovudkastet § 13.
Der kan fortsat ikke aftales dødsfaldssæreje.
Der indføres mulighed for at aftale abstrakt sumsæreje og sumdeling. Det lovfæstes, at der også kan aftales genstandsbestemt sumsæreje eller sumdeling, jf. UfR 2007.2748 ØLD.
Det kan som noget nyt aftales, at summen pristalsreguleres, og ved sumdeling kan det tillige aftale, at beløbet skal forhøjes med et årligt beløb eller en årlig procentsats.
Der kan fortsat ikke indgås forhåndsaftaler om kompensation ved separation eller skilsmisse, jf. lovudkastet § 5, stk. 3, hvorefter ægtefæller ikke ved aftale kan fravige reglerne i denne lov, medmindre andet følger af kapitel 3 om ægtepagter eller § 38 om bodelingsaftaler.
Ændrede regler for gaver mellem ægtefæller
Kravet om, at gaver mellem ægtefæller for at være gyldige skal ske ved ægtepagt, ophæves. Reglerne for omstødelse af gaver mellem ægtefæller (og andre nærtstående) samles i konkursloven, og mulighed for omstødelse vil blive udvidet. Dermed vil omstødelse kunne ske uden tidsbegrænsning. For at omstødelse kan gennemføres, skal to betingelser være opfyldt; gaven skal stå i åbenbart misforhold til giverens økonomiske forhold, og modtageren af gaven må ikke kunne bevise, at giveren forblev solvent, da gaven blev givet.
Ingen ændring af pensioners behandling på skifte
Ifølge Justitsministeriets kommissorium skulle RVL’s regler om pensioners behandling ved skifte ikke inddrages i udvalgets overvejelser, og reglerne i RVL §§ 16 a-16 h, som omhandler ca. 50% af familiernes formue, er derfor indarbejdet ordret uden ændringer i den nye lovudkast.
Arv og gave m.v.
Af de fremsatte overgangsregler følger det, at i testamenter – hvor der er bestemt særeje i en eller anden form for arvinger og hvor det ikke af testamentet fremgår, at særejeformen eller overførsel til egen bodel ikke kan ændres ved ægtepagt af arvingen og dennes ægtefælle – vil det være muligt for en arving at ændre særejeformen fra f.eks. fuldstændigt særeje til skilsmissesæreje eller til at være en del af delingsformuen. Der kan derfor være behov for at overveje evt. ændring af allerede oprettede testamenter.
Ophævelse af forældede regler
Det foreslås, at reglerne om husholdningsfuldmagt i RVL § 11 og reglerne om bo-sondring i RVL § 38 ophæves.
Nye lovvalgsregler
Nyt er bestemmelser om lovregulering af lovvalget.
Lovudkastet indeholder regler om lovvalg, altså reglerne om efter hvilket lands lovgivning ægtefællernes økonomiske forhold skal reguleres i tilfælde af separation eller skilsmisse. Reglerne herom har hidtil været omgærdet med betydelig usikkerhed, som bliver afhjulpet nu.
Som udgangspunkt vil det efter udvalgets forslag være loven i den første stat, hvor begge ægtefæller bosætter sig efter ægteskabets indgåelse, der finder anvendelse. Bopælsbegrebet i bestemmelsen skal forstås som ”habitual residence” (sædvanligt opholdssted), der er den tilknytningsfaktor, der anvendes i international privatret. Sædvanligt opholdssted svarer i det store hele til bopælsbegrebet ”hjemting” i RPL § 235.
Hvis ægtefællerne senere bosætter sig i en anden stat og bor der uafbrudt i mindst fem år, vil denne stats lov herefter finde anvendelse. Dette er et brud på uforander-lighedsprincippet.
Udvalget foreslår, at ægtefæller ved ægtepagt skal kunne indgå aftale om, hvilken stats lov, der skal finde anvendelse (lovvalgsaftale). Ægtefæller kan efter forslaget navnlig vælge loven i den stat, hvor en af dem er statsborger eller har bopæl på tidspunktet for aftalens indgåelse. Har begge ægtefæller bopæl her i landet på tidspunktet for aftalens indgåelse, eller aftaler ægtefællerne, at dansk ret skal anvendes, skal aftalen indgås ved ægtepagt.
Som følge af forslagene i L 178 er der den 29. marts 2017 tillige fremsat et følgelov-forslag (L 179), der indeholder de nødvendige ændringer i anden lovgivning.
Samme dag den 29. marts 2017 blev fremsat lovforslag om bo- og gaveafgift ved generationsskifte (L 183).
Lovforslagene forventes at træde i kraft pr. 1.1.2018.