Den 8. maj vedtog Folketinget den såkaldte “lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet”, som kort fortalt lovfæster en maksimal arbejdstid for alle de lønmodtagere, der ikke i forvejen er omfattet af en overenskomst, enten direkte ved medlemsskab af en fagforening eller ved, at det i ansættelsesaftalen er aftalt, at en nærmere bestemt kollektiv overenskomst skal finde anvendelse.
Den nye lov har med andre ord kun betydning i de tilfælde, hvor hverken lønmodtager eller arbejdsgiver er medlemmer af en fagforening eller en arbejdsgiverforening og hvor parterne heller ikke ved individuel aftale har sikret, at lønmodtagerens rettigheder med hensyn til arbejds- og hviletid følger den relevante overenskomst for det pågældende arbejdsområde.
Videre skal det understreges, at loven ikke gælder for lønmodtagere, der er beskæftiget indenfor vej-, luft-, sø- og jernbanetransport, sejlads ad indre vandveje, havfiskeri og andre aktiviteter på havet samt læger under uddannelse.
For de lønmodtagere, der omfattes af loven, er det bestemt, at den gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en 7-dages periode – beregnet over en periode på 4 måneder – ikke må overstige 48 timer inklusive overarbejde. Perioder med ferie og perioder med sygeorlov medtages ikke i beregningen eller er neutrale.
Henset til, at det ligeledes følger af arbejdsmiljølovens regler, at der er krav på en ugentlig hvileperiode på minimum 24 timer, kan det herefter konstateres, at den gennemsnitlige daglige arbejdstid over en periode på 6 dage, ikke bør udgøre mere end 8 timer – og ikke mere end 9,6 timer dersom der er tale om en 5-dages uge.
Der er endvidere indført en lovfæstet ret til pause hvis den daglige arbejdstid overstiger 6 timer.
For personer, der er beskæftiget med natarbejde gælder der ligeledes særlige regler, idet den normale arbejdstid for disse – igen beregnet over en periode på 4 måneder – i gennemsnit ikke må overstige 8 timer for hver 24-timers periode. Hvis der er tale om natarbejde af særlig fysisk eller psykisk belastende karakter eller særlig risikofyldt arbejde, må der dog under ingen omstændigheder arbejdes i mere end 8 timer i løbet af én 24-timers periode.
Loven indeholder ligeledes en definition af, hvornår en lønmodtager anses for natarbejder, hvilket man blandt andet er hvis mere end 3 timer af den daglige arbejdstid normalt udføres i natperioden (d.v.s. mellem klokken 22.00 og klokken 05.00).
Dersom lovens bestemmelser ikke overholdes kan lønmodtageren tilkendes en godtgørelse – og det samme gælder, hvis en lønmodtager afskediges fordi den pågældende har rejst krav i henhold til loven.
Ud over, at loven selvsagt giver mulighed for, at en række lønmodtagere, der ikke tidligere har været sikret, nu får krav på rimelige arbejdstider, vil loven formentlig også give anledning til overvejelser på arbejdsgiversiden – ikke mindst indenfor de liberale erhverv, hvor der ikke er tradition for overenskomster, men derimod nok for lange arbejdstider (Lov nr. 248 af 8. maj 2002).