Højesteret har den 5. februar 2004 afsagt en dom, der på væsentlige punkter gør op med og ændrer den hidtidige retstilstand vedrørende ansattes hæftelse for brug af firmakreditkort.
Som det formentlig vil være mange læsere bekendt, betinger kreditkortselskaberne sig generelt, at ansatte, der får firmakort, skriver under på, at de hæfter solidarisk og direkte for alle krav, der følger af den pågældendes brug af kortet. Ifølge betingelserne gælder denne direkte og solidariske hæftelse også i tilfælde af virksomhedens konkurs, medmindre kortindehaveren kan godtgøre, at han/hun på tidspunktet for brugen af kortet hverken havde eller burde have haft indsigt i virksomhedens overordnede økonomiske forhold (såkaldt omvendt bevisbyrde).
I den konkrete sag havde PBS International stævnet økonomichefen i et konkursramt selskab, Infoteam A/S, som havde et Eurocard-firmakort og som havde skrevet under på, at han accepterede regler svarende til de ovenfor beskrevne. Den pågældende økonomichef var ligeledes medlem af selskabets bestyrelse.
På tidspunktet for virksomhedens konkurs udgjorde gælden på kortet ca. kr. 70.000,00, der alle relaterede sig til afholdte firmaudgifter. Uanset aftalevilkårene fastslog et flertal på 3 højesteretsdommere, at økonomichefen ikke hæftede for den brug af kortet, der var sket i virksomhedens interesse. 2 af dommerne begrundede dette resultat med, at bestemmelsen om solidarisk og direkte hæftelse i det hele måtte tilsidesættes i medfør af Aftalelovens § 36*. 1 dommer fandt, at vilkåret om omvendt bevisbyrde måtte tilsidesættes, men fandt herudover ikke grundlag for at tilsidesætte hæftelsesbestemmelserne. Sidstnævnte dommer fandt, at PBS ikke havde godtgjort, at
økonomichefen opfyldte betingelsen for at hæfte for det firmarelaterede forbrug og stemte med denne begrundelse for at frifinde økonomichefen.
Et mindretal på 2 dommere, der var enige med de øvrige i, at vilkåret om omvendt bevisbyrde måtte tilsidesættes, fandt PBS havde løftet bevisbyrden for, at økonomichefen opfyldte betingelserne for at hæfte for det firmarelaterede forbrug.
Flertallet af Højesterets dommere ville hermed frifinde økonomichefen – og ændrede dermed afgørelsen fra landsretten, som var nået til det modsatte resultat.
(* Aftalelovens § 36 omhandler aftaler, som er urimelige eller i strid med redelig handlemåde)(Højesteret – 5. februar 2004)