Skal kompensationen for påtagelse af en konkurrenceklausul effektivt udbetales, for at klausulen er gyldig?
Sagen vedrørte kære af en fogedforbudssag, hvor Københavns Byret i en kendelse af den 1. juni 2004 havde nedlagt forbud mod den ansattes beskæftigelse hos en række nærmere definerede virksomheder i henhold til en konkurrenceklausul indgået med den tidligere arbejdsgiver, som var rekvirent under forbudssagen.
I forbindelse med ansættelsesforholdets ophør var der desuden strid om nogle bonusudbetalinger, hvilket på et tidligere tidspunkt i forløbet havde foranlediget rekvirenten til at foretage modregning med et beløb på godt kr. 37.000 i den minimumskompensation, der blev udbetalt til den ansatte i medfør af funktionærlovens bestemmelser.
Københavns Byret nedlagde forbud i overensstemmelse med rekvirentens begæring. Dette blev imidlertid ændret af Østre Landsret, som fandt at det forhold, at den ansatte ikke ved fratrædelsen fik udbetalt den i kontrakten og funktionærloven § 18 fastsatte minimumskompensation, i sig selv bevirkede, at konkurrenceklausulen aldrig var trådt i kraft.
Østre Landsrets dom af 26. august 2004
Kommentar: Så vidt vides er det første gang domstolene har taget stilling til spørgsmålet om, hvor vidt effektiv udbetaling af kompensationsbeløb er en betingelse for konkurrenceklausulens ikrafttræden – hvilket Landsretten altså nåede frem til var tilfældet. Selvom det ikke fremgår af dommen har Landsretten formentligt skelet til, at begrundelsen for overhovedet at indføre en kompensation blandt andet var, at kompensationen skulle afbøde eventuelle økonomiske problemer for den ansatte i klausulperioden. Henset til, at der i den konkrete sag – hvor konkurrenceklausulen i øvrigt var gyldig og i kraft – var tale om en ganske utvivlsom overtrædelse, forekommer afgørelsen umiddelbart forholdsvis hård overfor arbejdsgiveren.