A var ansat som ledende medarbejder i et selskab. Som led i ansættelsen havde han haft en Volvo V 70 til rådighed. Bilen var af selskabet anskaffet i 2001 for 259.900 kr. Bilen havde på det tidspunkt kørt 91.175 km. A blev opsagt til fratræden 30. juni 2002. A blev fristillet og modtog 8.000 kr. i fratrædelsesgodtgørelse. Den 30. juni 2002 købte A bilen af selskabet for 150.000 kr. Der blev ikke i den forbindelse indhentet eksterne erklæringer om bilens værdi, og bilens km-stand var uoplyst. A oplyste dog at bilen pr. 30. juni 2002 havde kørt ca. 160.000 km. Den 29. maj 2003 solgte A bilen for 168.000 kr. Bilen havde da kørt ca. 191.000 km.
Skatteforvaltningen fandt, at A havde erhvervet bilen til underpris og fastsatte bilens handelsværdi pr. 30. juni 2002 til 180.000 kr.. A blev derfor beskattet af yderligere 30.000 kr.
Landsskatteretten fandt at bilens værdi kunne sættes til 170.000 kr. Landsskatteretten lagde vægt på DAF´s brugtbilskatalogs angivelse af vejledende markedspris reguleret for afvigende kilometre, forhandleravance, garanti m.v., samt lagde vægt på at bilen 11 måneder senere var solgt for 168.000 kr. (SKM 2006.346 LSR)
Kommentar:
En (opsagt) medarbejders køb af arbejdsgiverens bil (eller et andet aktiv) skal ske til den værdi, som den må antages at koste den skattepligtige i fri handel (handelsværdien). I opsigelsessituationen kan det være fristende at lade f.eks. en bil til favørpris indgå som en del af fratrædelsesordningen. Dette åbner skattereglerne dog ikke mulighed for. I den konkrete sag foretog skatteforvaltningen og Landsskatteretten en vurdering af bilens værdi den 30. juni 2002.
I lyset af at A solgte bilen for 168.000 kr. 11 måneder efter erhvervelsen og efter at have kørt ca. 30.000 km, må Landsskatterettens vurdering af handelsprisen pr. 30. juni 2002 siges at være yderst rimelig i forhold til skatteyderen. I lyset af salgsprisen og de kørte km kan man godt have sympati for skatteforvaltningens værdiansættelse. Det har været en billig bil for A.