En skatteyder solgte i 1999 sin private ejendom til et af ham 100 % ejet selskab for 1.700.000 kr. Frem til december 2000 afholdt selskabet udgifter på 3.500.000 kr. til forbedring og vedligeholdelse af ejendommen. I december 2000 købte skatteyderen ejendommen fra selskabet for 3.000.000 kr. Prisen på de 3.000.000 kr. svarede til den handelsværdi, som Told- og Skattestyrelsen i november 2000 havde udtalt, at ejendommen havde. Selskabet havde anmodet om bindende forhåndsbesked om, hvorvidt en overdragelse til 3.000.000 kr. kunne accepteres uden skattemæssige konsekvenser. Dette var besvaret benægtende af Ligningsrådet og Landsskatteretten. På trods af den bindende forhåndsbesked gennemførte skatteyderen og selskabet overdragelsen. Skatteyderen blev herefter beskattet af en maskeret udlodning på 2.200.000 kr., da det ikke kunne anerkendes, at han uden skattemæssige konsekvenser kunne købe til en lavere pris end selskabets kostpris.
Sagen endte i landsretten, hvor skatteyderen gjorde gældende, at han ikke skulle beskattes af maskeret udlodning, da der ikke var hjemmel hertil. Skatteyderens argumentation var, at ligningslovens § 2 foreskriver, at interesseforbundne parter skal handle til handelsprisen, og skatteyderen havde ubestridt betalt handelsprisen for ejendommen.
Skatteministeriets argumentation var, at skatteyderen via sin dominerende indflydelse på selskabet havde foranlediget dette til at afholde omkostninger, der ikke havde givet sig udslag i et formuegode med en omsætningsværdi, der modsvarede de afholdte omkostninger. Disse omkostninger var alene afholdt i skatteyderens interesse, og de ville aldrig have været afholdt, såfremt selskabet skulle sælge eller udleje ejendommen til tredjepart.
Østre Landsret fandt, at skatteyderen i kraft af sin bestemmende indflydelse i selskabet havde fået en økonomisk fordel på 2.200.000 kr., som han skulle beskattes af som udlodning efter ligningslovens § 16 A. (SKM 2006.630 ØLD)
Kommentar:
Sagen er for så vidt banal. Skal det accepteres, at en skatteyder kan vælte omkostningerne ved at renovere og forbedre skatteyderens private ejendom over på det af ham ejede selskab ved at sælge ejendommen kort før renovering og forbedring skal iværksættes og ved at købe ejendommen tilbage når renovering og forbedringer er udført? Nej.
Lidt sværere bliver det når man skal finde en bestemmelse at beskatte efter. Efter statsskattelovens § 4 er der skattepligt af de samlede årsindtægter. Efter ligningslovens § 16 A henregnes til udbytte alt hvad en aktionær modtager fra selskabet bortset fra likvidationsprovenu, og endelig er det i ligningslovens § 2 foreskrevet, at hovedaktionærer med deres selskaber skal handle til handelsprisen. Ligningslovens § 2, der blev vedtaget i 1998, kommer her til at virke som en rettesnor – en værdiansættelsesregel – for hvor meget der er udloddet til aktionæren. Dette var også hvad skatteyderen gjorde gældende. Hans synspunkt var, at når han havde købt og betalt ejendommen til den handelspris, der ikke var bestridt af Skatteministeriet, havde han ikke modtaget nogen økonomisk fordel fra selskabet, der kunne beskattes som udbytte.
Heroverfor stod Skatteministeriets synspunkt, at skatteyderen ikke uden skattemæssige konsekvenser skulle have lov til at lade selskabet afholde udgifter, der var bestemt af ham, og som ikke aflejrede sig i en omsætningsværdi.
Landsretten accepterer Skatteministeriets argumentation. Hermed er det også konstateret, at ligningslovens § 2 ikke udtømmende regulerer værdiansættelsen i forholdet mellem selskab og aktionær. I tilfælde, hvor selskabet afholder udgifter i hovedaktionærens interesse risikerer hovedaktionæren altså en beskatning uanset at han handler med selskabet til markedsprisen.
(SKM 2006.630 ØLD)