En person var hovedaktionær i en koncern, og største aktionær, direktør og bestyrelsesformand i et børsnoteret selskab. Den 30. juni 1994 købte personen aktierne i et datterselskab i koncernen for kr. 150.000. Det købte selskab var et underskudsselskab med et fremførselsberettiget skattemæssigt underskud på ca. 30 mio. kr. Samme dag videresolgte personen underskudsselskabet til det børsnoterede selskab for kr. 3.003.210. Skattemyndighederne beskattede personen af forskellen, som blev anset for maskeret udlodning.

For landsretten gjorde personen gældende, at begge handler var sket på markedsmæssige vilkår. Ved købet af underskudsselskabet blev handlen godkendt af koncernens bankforbindelse, der havde pant i aktierne i underskudsselskabet, ligesom der ikke blev givet nogle garantier for at der ikke senere ville blive rejst krav mod underskudsselskabet fra tidligere forretningsforbindelser. Ved videresalget påstod personen, at han overfor det børsnoterede selskab havde afgivet garanti for, at der ikke senere blev rejst krav mod underskudsselskabet.

Landsretten fandt, at der bestod et interessefællesskab mellem de involverede selskaber og personen. På baggrund af den store forskel mellem personens anskaffelses- og afståelsessum, måtte personen godtgøre, at aktierne i underskudsselskabet alene var kr. 150.000 værd ved købet. Da aftalerne og anskaffelse, henholdsvis afståelse, havde samme ordlyd, og da personen trods påstand herom – ikke havde kunnet dokumentere at have afgivet en garanti, blev han beskattet.

(TfS 2003.269 ØLD)

Kommentar: Afgørelsen falder ind under kategorierne ”hvor smart må man være” og ”går den – så går den”. Der er for mig ingen tvivl om at personens mellemliggende ejerskab er udtryk for at personen – der havde den dominerende indflydelse i såvel koncernen som den børsnoterede virksomhed – gerne så at fortjenesten endte hos ham selv. Det børsnoterede selskabs andre aktionærer led ikke noget tab. Dette selskabs køb var til den dagældende dagskurs for et underskudsselskab. Derimod fik koncernen ikke så meget ud af det som det burde, og dette medførte at personen blev beskattet af maskeret udlodning.