Byretten fandt at en bonus på NOK 2,5 mio. til en hovedaktionær under udstationering ikke var maskeret udbytte.
En skatteyder havde en indirekte ejerandel på 57,6% i et selskab. Aktionærerne i selskabet havde indgået en aktionæroverenskomst, som bestemte, at alle aftaler mellem selskabet og dets aktionærer skulle godkendes af en enstemmig bestyrelse. Bestyrelsen, som bestod af en norsk advokat, 2 medlemmer udpeget af et statsejet norsk selskab, en mindretalsaktionær og skatteyderen, besluttede at udstationere skatteyderen i Hong Kong. Som vederlag under udstationeringen skulle skatteyderen have en månedlig løn på DKK 86.664 samt en bonus på NOK 2,5 mio. ved udstationeringsperiodens ophør. Om udbetalingen af bonussen blev det bestemt, at udbetalingen, i lighed med udbetaling af udbytte, var afhængig af at selskabets finansielle stilling tillod dette.
Skatteyderen var udstationeret i perioden 20. marts 2001 til 30. juni 2002. Bonus blev udbetalt den 14. marts 2003 og den 10. december 2004.
Skatteyderen gjorde gældende, at det samlede vederlag var sædvanligt og stod i rimeligt forhold til det af skatteyderen præsterede arbejde, og at beslutningen om bonussen blev truffet af en enig bestyrelse, der bl.a. bestod af repræsentanter for et norsk statsejet selskab.
Det var Skats opfattelse, at den optjente bonus var maskeret udbytte, idet en person uden bestemmende indflydelse i selskabet ikke ville have kunnet opnået samme bonus, at selskabets kapitalinteresser ikke var tilgodeset samt at den aftalte bonus var begrundet i skattemæssige hensyn, idet den ikke ville blive beskattet i Danmark. Landsskatteretten var enig med Skat i at bonussen måtte anses for maskeret udbytte.
Byretten lagde til grund, at beslutningen om at udstationere skatteyderen og at give tilsagn om en bonus var besluttet af en enig bestyrelse. Det samlede vederlag, løn og bonus, fandtes ikke at overstige, hvad der under hensyn til opgavernes karakter og omfang, skatteyderens indsats under udstationeringen, resultatet heraf samt en tidligere udbetalt bonus til en tidligere udstationeret aktionær, kan betegnes som et rimeligt vederlag.
(SKM 2009.435 BR)
Kommentar:
Normalt er der ingen interesse i at få løn omklassificeret til udbytte eller omvendt, da udbytte og løn samlet set beskattes stort set ens. I den beskrevne sag var skatteyderen dog udstationeret i Hong Kong. Dette betød, at løn stort set ikke blev beskattet i Danmark, mens udbytte ville blive beskattet fuldt ud. Skat havde altså en interesse i at kvalificere den udbetalte bonus som løn, mens skatteyderen havde en interesse i at den udbetalte bonus var lønindtægt. Altså måtte det på baggrund af en gammel praksis fra 1970´erne afgøres, om den udbetalte bonus var løn eller maskeret udbytte.
Efter denne gamle praksis var det afgørende, om det samlede vederlag oversteg det vederlag som var sædvanligt (markedsvederlaget), og i hvilket omfang selskabets kapitalinteresser var tilgodeset. For så vidt angår at kapitalinteresserne er tilgodeset, anerkendte den gamle praksis ikke en høj løn, såfremt dette betød, at der ikke var noget til rest til forrentning af selskabets egenkapital.
I dommen gik byretten ind og vurderede, at den udbetalte bonus havde baggrund i saglige og forretningsmæssige hensyn. Dette er lidt overraskende set i lyset af, at skatteyderens samlede vederlag for 15 måneders udstationering blev mere end 3 mio. kr., men den viser også en forståelse af, at vederlaget kan være højt, og at dette også må anerkendes skattemæssigt.