Skatteministeren har fremsat et lovforslag om ændrede fristregler. Lovforslaget har 3 hovedelementer.
For det første forlænges skatteyderens frist for at anmode om genoptagelse af skatteansættelsen for et givet indkomstår. Herved får skatteyderen samme frist som myndighederne til at ændre i en skatteansættelse.
For det andet indføres der en sikkerhedsventil, som giver skatteministeren mulighed for at tillade genoptagelse af en skatteansættelse, uanset at fristen herfor er udløbet. Formålet er at undgå at urigtige og urimelige afgørelser ikke kan ændres blot ved henvisning til fristreglerne.
Endelig samordnes alle fristreglerne på skatteministeriets område i skattestyrelsesloven. Dette betyder, at også fristreglerne for moms, afgifter, pensionsafkast samt arbejdsmarkedsbidrag vil fremgå af skattestyrelsesloven, og at fristreglerne er ens.