Med den vedtagne lov har Folketinget inkorporeret 2 direktiver fra EU samt fået afpasset den danske skattelovgivning til EU´s regler.

Med rentedirektivet, der også gennemføres i alle andre EU-lande, sikres det, at renteindtægter kommer til beskatning i Danmark, uanset om renteindtægterne oppebæres fra en formue i Danmark eller en formue i et andet EU-land. Direktivet pålægger de enkelte lande at udveksle oplysninger om de renter, der bliver udbetalt til fysiske personer bosiddende i et andet EU-land.

Belgien, Luxembourg og Østrig har fået særregler, der medfører, at disse lande foreløbig ikke skal foretage indberetninger til de andre EU-lande. Belgien, Luxembourg og Østrig er derimod forpligtet til at indeholde kildeskat med 15% for årene 2005 – 2007, 20% for årene 2008-2010 og derefter 35%.

Samtidig med gennemførelsen af rentedirektivet har Folketinget også benyttet lejligheden til at vedtage en regel om, at selskaber er begrænset skattepligtige af renter betalt fra Danmark, såfremt visse betingelser er opfyldt.

Med rente/royaltydirektivet sikres det, at renter og royalty som betales fra et selskab i et EU-land til et associeret selskab i et andet EU-land ikke skal beskattes i udbetalingslandet. Selskaber er associerede efter direktivet, såfremt det betalende selskab ejer mindst 25% af kapitalen i det modtagende selskab, eller såfremt det modtagende selskab ejer mindst 25% af kapitalen i det betalende selskab, eller såfremt et tredje selskab ejer mindst 25% af kapitalen i såvel det betalende som det modtagende selskab. Det er et krav, at selskaberne er hjemmehørende i EU-lande. Grækenland, Portugal og Spanien har fået overgangsordninger, således at disse lande i en årrække fremover kan opkræve kildeskat på sædvanlig vis.

Endvidere har Folketinget justeret reglerne om tynd kapitalisering, sambeskatning, fraflytningsbeskatning, genplacering af ejendomsavance, omregning til helårsindkomst samt arbejdsudleje. Justeringen er sket i lyset af EU´s regler om fri bevægelighed, idet Skatteministeriet har vurderet, at de tidligere regler ikke fuldt ud levede op til Danmarks forpligtelser over for EU.

Reglerne om tynd kapitalisering er blevet skærpet, således at begrænsningerne i fradragsretten også omfatter gæld til koncernforbundne danske selskaber. Tidligere gjaldt reglerne kun gæld til udenlandske selskaber. Samtidig er reglerne om tynd kapitalisering også blevet lempet, idet fradragsbegrænsningen kun sætter ind, såfremt den kontrollerede gæld overstiger kr. 10 mio.

Reglerne om sambeskatning er blevet ændret, således at også danske søsterselskaber ejet af et udenlandsk moderselskab kan sambeskattes. Endvidere er der også skabt mulighed for at der kan ske sambeskatning med faste driftssteder.

Fraflytningsbeskatningsreglerne er blevet ændret, således at der er indført en fælles henstandsbestemmelse i kildeskattelovens § 73 E. Den vigtigste nye regel er, at der ikke skal stilles sikkerhed som betingelse for at opnå henstand, såfremt der flyttes til et land, med hvilket Danmark har indgået en aftale om bistand med inddrivelse af skattekrav.
Der er indført en ny regel om, at ejendomsavance kan genplaceres i udenlandske ejendomme. Genplaceret ejendomsavance i udenlandske ejendomme skal dog genbeskattes ved ophør af skattepligt.

Reglerne om omregning til helårsindkomst er blevet ændret. Den skattepligtige kan ved indtræden af skattepligt vælge om omregningen til helårsindkomst skal ske forholdsmæssigt som efter de hidtidige regler, eller om den faktiske helårsindkomst skal anvendes. For begrænset skattepligtige, hvor den begrænsede skattepligt består i mindre end hele indkomståret, gives der ikke længere et personfradrag, medmindre kravet om grænsegængerbeskatning, det vil sige, at mindst 75% af indkomsten er optjent i Danmark, opfyldes.

Endelig er reglerne for beskatning af arbejdsudleje blevet ændret. Den skattepligtige kan nu vælge mellem en 30% bruttobeskatning eller en beskatning efter de almindelige regler. En beskatning efter de almindelige regler betyder, at lønmodtagerudgifter kan fradrages.