En funktionær, der siden den 1. juli 1982 havde været ansat som staldmester i en rideklub, blev den 16. august 2000 opsagt med 6 måneders varsel til den 28. februar 2001. Funktionæren havde på dette tidspunkt været sygemeldt siden 10. april 2000 på grund af en fodskade forårsaget af et fald på staldgulvet. På et bestyrelsesmøde i rideklubben primo august 2000 blev det besluttet at afskedige funktionæren på grund af sygdom, herunder det forhold, at der – baseret på funktionærens egne udtalelser – ikke var udsigt til, at funktionæren kunne vende tilbage til arbejdet inden for en overskuelig fremtid. Som begrundelse indgik tillige funktionærens konstaterede vanskeligheder ved at tilpasse sig ændrede forhold i rideklubben.
Da rideklubben ikke havde anmodet funktionæren om at fremskaffe nærmere oplysninger om sygefraværets varighed hos egen læge eller hos en af funktionæren valgt speciallæge, fandt byretten ikke, at opsigelsen var rimeligt begrundet i parternes forhold, idet der blandt andet henvistes til funktionærens høje anciennitet og den arbejdsbetingede sygdom. Byretten fandt heller ikke, at de samarbejdsproblemer, der havde været bestyrelsen og funktionæren imellem, alene eller kombineret med sygefraværet kun-ne begrunde afskedigelsen af funktionæren og tilkendte derfor funktionæren en godtgørelse på kr. 50.000,-, svarende til godt 3 måneders løn.
Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse grundet de manglende lægelige oplysninger om funktionærens mulige tilbagevenden til arbejdet, idet landsretten i øvrigt fandt, at afskedigelsen udelukkende var begrundet i funktionærens sygdom. (Østre landsrets dom af 11. februar 2003)