Ligningsrådet blev bedt om at tage stilling til om en obligation ville være blåstemplet og dermed medføre skattefri kursgevinster for fysiske personer. Obligationen ville have en løbetid på maksimalt 8 år, en indfrielseskurs til 100, en fast pålydende rente på 3% i hele løbetiden, en ret for debitor til at indfri
obligationen efter 5 år og et rentetillæg de sidste 3 år. Rentetillægget kunne ikke være mindre end 0 og påtænktes fastlagt til COBOR + en fast margin. Ligningsrådet svarede, at da renten i hele løbetiden var mindst 3%, og da indfrielseskursen var 100, ville obligationen opfylde mindsterentekravet uanset at rentetillægget de sidste 3 år bevirkede, at obligationen skulle anses for variabelt forrentet. (TfS 2003.680 LR)
Kommentar: Afgørelsen viser at man skal tage kursgevinstloven alvorligt. I sagen for Ligningsrådet var det en af de store finansielle markedsaktører der spurgte til den skattemæssige behandling, idet obligationerne ville være usælgelige, såfremt de ikke blev blåstemplet og dermed sikrede fysiske personer skattefrihed af kursgevinsten. Det kunne for så vidt lige så godt have været et gældsbrev mellem 2 almindelige borgere, hvor renten skulle variere. I dette tilfælde ville de almindelige borgere nok ikke spørge Ligningsrådet, og de ville løbe risikoen for at gældsbrevet ikke blev blåstemplet. Moralen er at man skal være meget varsom ved variabelt forrentede gældsbreve.