Selskaber er generelt skattepligtige af gevinst og tab på gæld. Dette betyder, at får et selskab en gældseftergivelse, er selskabet skattepligtigt. Kommer selskabet omvendt til at betale mere tilbage på gælden end oprindeligt forudsat, er der fradrag for denne merbetaling. Undtagelse for så vidt angår beskatning af gevinst på gæld gøres kun såfremt der er tale om en gældseftergivelse som led i en samlet ordning med kreditorerne. I det tilfælde sker der underskudsbegrænsning, dvs. at
fremførselsberettigede skattemæssige underskud reduceres. Det er meget vigtigt at have disse regler for øje når et selskabs kapitalforhold skal reetableres, idet en skattebetaling kan aktualiseres og vælte reetableringen af kapitalen.
I en sag for Vestre Landsret havde en hovedanpartshaver ud-lånt kr. 500.000 til sit selskab som ansvarlig indskudskapital. I forbindelse med at selskabets kapitalforhold skulle reetableres, blev hovedanpartshaverens ansvarlige indskudskapital konverteret til anpartskapital, og den konverterede anpartskapital blev straks herefter nedskrevet til dækning af underskud. Vestre Landsret fandt at selskabet ved konverteringen af den ansvarlige lånekapital til anpartskapital var blevet frigjort for en gæld, og selskabet var skattepligtig af den herved opnåede gevinst, da der ikke var tale om en samlet ordning med alle kreditorer. Gevinsten blev opgjort til hele den konverterede ansvarlige lånekapital, da der på konverteringstidspunktet ikke i selskabet var værdier til at dække nogen del af den ansvarlige
lånekapital. (TfS 2003.758 VLD)
Kommentar: Dommen resultat er helt efter bogen eller rettere loven. Dommen skal tages som en opfordring til at tænke sig godt om forinden man begynder at reetablere et selskabs kapitalforhold. Konsekvensen af dommen er jo, at selskabets kapitalforhold efter betaling af skat kun blev forbedret med kr. 350.000 og ikke kr. 500.000 som forudsat, idet der skulle
betales 30% selskabsskat af de konverterede kr. 500.000.