Flere fogedretter har igennem nogen tid nedsat kreditors krav på omkostninger i de sager, hvor kreditors advokat kunne sende en fordring direkte i fogedretten. Enten på grund af et forlig, et pantebrev, et gældsbrev eller andet fundament.
Fogedretterne mente øjensynligt, at der ikke i disse situationer var tale om retslig inkasso, hvorfor fogedretterne anvendte de lavere takter i inkassobekendtgørelsen, frem for landsretspræsidenternes vejledende takster.
Flere afgørelser fra Vestre Landsret slår nu fast, at det er landretspræsidenternes takster, der skal anvendes. Der kan bl.a. henvises til afgørelserne VL B-1556-03 og VL B-2642-03 fra 7. januar 2004.
Det kommer således ikke en kreditor til skade rent omkostningsmæssigt, at det er lykkedes at få debitor til at indgå et forlig eller anden anerkendelse af gælden.