Medarbejderen M var ansat i virksomheden V, og havde i ansættelsesforholdet indgået aftale om en kundeklausul. På et tidspunkt opsagde M sin stilling hos V og fortsatte samarbejdet med V i henhold til en samarbejdsaftale, hvor M ligeledes påtog sig en kundeklausul.
M opsagde efterfølgende samarbejdet med V. I en efterfølgende sag, som M anlagde mod V vedrørende betaling af M´s fakturaer, påstod V, at M havde overtrådt kundeklausulerne, og at V derfor var berettiget til en aftalt bod på kr. 100.000,-. M gjorde heroverfor gældende, at kundeklausulen i samarbejdsaftalen afløste den i ansættelseskontrakten, at V havde misligholdt kundeklausulen ved ikke at have betalt kompensation, og at M ikke havde udøvet en adfærd, der havde krænket kundeklausulerne.
I lighed med byretten fastslog landsretten indledningsvis, at kundeklausulerne i ansættelseskontrakten og samarbejdsaftalen havde været i kraft sideløbende. Endvidere fandtes usikkerheden omkring M’s indtægtsforhold efter fratrædelsen at måtte tilskrives M selv, således at det ikke var bevist, at der ikke forelå indtægter, der kunne modregnes i kravet på kompensation.
Da M således ikke kunne frigøre sig fra kundeklausulen under påberåbelse af misligholdelse, og da det var ubestridt, at M havde udført arbejdsopgaver for en af V’s kunder, stadfæstede landsretten V’s krav på en konventionalbod på kr. 100.000,-.