Lederen i en salgsafdeling i en reklamevirksomhed var pålagt en konkurrenceklausul, som forbød ham at tage ansættelse i en bestemt konkurrerende virksomhed i et år efter ansættelsesforholdsophør.
Da ansættelsesforholdet ophørte den 28. april 2000, søgte den fratrædende leder (sagsøgte) til trods for klausulen imidlertid alligevel ansættelse i en konkurrerende virksomhed.
Reklamevirksomheden (sagsøger) fik i den anledning nedlagt et fogedforbud mod ansættelse i den konkurrerende virksomhed indtil 1. maj 2001, hvilket blev erklæret lovligt ved efterfølgende nedlagt justifikationssag.
Efter fogedforbudets nedlæggelse blev sagsøgte overflyttet til et firma, som havde samme adresse og fælles telefonomstilling med det af konkurrenceklausulen omfattede firma. Sagsøgers direktør konstaterede ved et kontrolopkald, at man ved telefonisk forespørgsel hos den konkurrerende virksomhed kunne blive stillet direkte om til den fratrådte leder.
I en uopfordret ansøgning til sagsøger blev sagsøgte endvidere brugt som kontaktperson af en fratrædende medarbejder hos den konkurrerende virksomhed.
Byretten frifandt sagsøgte med den begrundelse, at sagsøger ikke fandtes at have bevist, at sagsøgte reelt fortsatte sin ansættelse hos den af konkurrenceklausulen omfattede virksomhed ved forflyttelsen, foranlediget af det nedlagte fogedforbud.
Ved sagens behandling ved landsretten tog sagsøgte bekræftende til genmæle. Som følge heraf, og idet sagsøgtes stillingtagen fandtes at stemme overens med det i øvrigt fremkomne, idømte landsretten sagsøgte en bøde i henhold til RPL § 651, stk. 1, for forsætlig overtrædelse af fogedforbuddet på kr. 10.000,00.
Sagsøgte blev endvidere dømt til at betale en erstatning til sagsøger for overtrædelse af konkurrenceklausulen på kr. 137.000,00.
(U. 2002.1682).