Aalborg Kommune er i en ny afgørelse fra Højesteret blevet dømt til at betale en godtgørelse på kr. 250.000 til en tidligere medarbejder. Godtgørelsen skyldtes, at medarbejderen var gravid, og at Aalborg Kommune efter nedlæggelsen af den pågældende medarbejders stilling efter Højesterets vurdering ikke havde gjort tilstrækkeligt for at omplacere den pågældende medarbejder.
Medarbejderen blev afskediget i forbindelse med, at et samarbejde mellem 5 revalideringscentre, der hidtil havde afholdt udgifterne til hendes løn, blev bragt til ophør.
Den gravide medarbejder var en ud af 20 medarbejdere, som blev berørt af samarbejdets ophør. Det lykkedes imidlertid Aalborg Kommune at omplacere de øvrige 19 medarbejdere til andre stillinger i Kommunen. Aalborg Kommune gjorde gældende, at kommunen havde foretaget de fornødne skridt til at forsøge at få medarbejderen omplaceret.
Medarbejderen gjorde under sagen gældende, at der under forløbet var blevet opslået flere stillinger i kommunen, som hun kunne bestride, hvilket kommunen ikke var enig i.
Medarbejderen var dog ikke, som de øvrige berørte medarbejdere, blevet indkaldt til en samtale om omplaceringen, og hun blev ikke som de andre medarbejdere spurgt om sine ønsker om fremtidigt arbejdssted. Medarbejderen blev endvidere først sent i forløbet bekendt med, at hendes stilling ville blive nedlagt, og at hun derfor burde søge andre jobs i kommunen.
Højesteret fandt, at kommunen skulle have orienteret medarbejderen tidligere om nedlæggelsen af hendes stilling og have sikret sig, at man havde tilstrækkelige oplysninger om hendes faglige kvalifikationer og ønsker. Højesteret fandt ligeledes, at kommunen burde have orienteret medarbejderen om de ledige stillinger, der var i kommunen. Efter bevisførelsen fandt Højesteret endvidere ikke, at det kunne lægges til grund, at medarbejderen ikke kunne bestride nogen af de ledige stillinger.
Kommunen havde derfor ikke dokumenteret, at afskedigelsen var uden sammenhæng med medarbejderens graviditet og barsel. Opsigelsen var derfor i strid med ligebehandlingslovens § 9.
Højesteret fastsatte godtgørelsen under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder til kr. 250.000,00, svarende til ca. 9 måneders løn.
Kommentar:
I den pågældende sag var begrundelsen for nedlæggelsen af medarbejderens stilling uden baggrund i medarbejderens graviditet eller barsel og derfor som udgangspunkt saglig. Spørgsmålet var derfor hovedsageligt, om kommunen havde gjort tilstrækkeligt for at omplacere medarbejderen indenfor kommunen.
Det sprang i den forbindelse i øjnene, at kommunen for så vidt angik den gravide medarbejder ikke havde udfoldet de samme bestræbelser på at undersøge mulighederne omplacering, som med de øvrige 19 medarbejdere. Det var da også ganske påfaldende, at det var lykkedes kommunen at omplacere 19 ud af 20 medarbejdere, og at den eneste, der ikke kunne omplaceres, var den gravide medarbejder.
Højesteret pålagde Aalborg Kommune at bevise, at medarbejderen ikke ville kunne bestride nogen af de ledige stillinger, som kommunen havde slået op i perioden. Denne bevisbyrde fandt Højesteret ikke, at kommunen havde løftet.
Afgørelsen viser, at man som arbejdsgiver, ved nedlæggelse af stillinger for flere medarbejdere skal sikre sig, at der udfoldes de samme bestræbelser for omplacering vedrørende den gravide medarbejder, som ved de øvrige. I modsat fald vil det kunne indikere, at der er sket forskelsbehandling af den gravide medarbejder på grund af graviditeten.