Nej.
Østre Landsret har den 21. september 2012 afsagt dom i en førsteinstanssag om, hvorvidt der kan pålægges flere parkeringsafgifter for samme parkering.
Københavns Kommune, Center for Parkering, pålagde en bilist, hvis bil var ulov¬ligt parke¬ret på fortov i mere end 24 timer, 2 parkeringsafgifter.
Bilisten var enig i, at bilen holdt ulovligt parkeret, men ville kun betale den først pålagte afgift under henvisning til, at der var tale om den samme parkeringsforseelse. Sagen drejede sig således om, hvorvidt bilisten var forpligtet til også at betale den anden afgift. Afgifterne var pålagt i overensstemmelse med en af kom¬mu¬nen udstedt ”Vejledning i udfærdigelse af parkeringsafgifter”, hvorefter der kan pålæg¬ges en afgift pr. døgn og som udgangspunkt højst 4 afgifter for den samme parkeringsforseelse.
Landsretten gav bilisten medhold i, at han kun skulle betale én parkeringsafgift. Landsret¬ten begrundede sin afgørelse således:
”Ifølge færdselslovens § 121, stk. 1, nr. 2, kan politiet pålægge en afgift for overtrædelse af færdselslovens § 28, stk. 3, for så vidt angår blandt andet standsning og par¬kering med hele køretøjet på fortov. Afgiften udgør 510 kr., jf. færdselslovens § 121, stk. 5. Kontrollen med overholdelsen af det nævnte standsnings- og parkeringsforbud kan efter Justitsministeriets bestemmelse overlades til kommu¬nalbestyrelsen, jf. færdselslovens § 122 a.
Det fremgår af færdselslovens § 2, nr. 16, at der ved parkering i færdselslovens forstand forstås enhver hensætning af et køretøj med eller uden fører, dog såle¬des at standsning kortere end 3 minutter, standsning for af- eller påstigning samt af- eller pålæsning af gods ikke anses for parkering.
En ulovlig parkering må således anses for én forseelse uanset parkeringens va¬righed.
I Københavns Kommunes vejledning i udfærdigelse af parkeringsafgifter er angivet, at der ved langvarige parkeringer maksimalt kan pålægges en parke¬ringsafgift pr. døgn, og at der som udgangspunkt højst kan pålægges fire afgif¬ter for den samme parkering.
Den Europæiske Menneskerettighedskommission har ved afgørelse af 14. sep¬tember 1998 i sagen Flemming Petersen mod Danmark udtalt, at en sag om parkeringsafgift til det of-fentlige indebærer stillingtagen til en ”anklage for en forbrydelse” (”criminal charge”), således som dette udtryk er anvendt i artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskon-vention (jf. også Højesterets ken¬delse af 12. januar 2010, gengivet i Ugeskrift for Retsvæ-sen 2010, side 1027).
Opkrævning af yderligere parkeringsafgifter i en situation, hvor der som i nær¬værende sag er tale om fortsættelse af en ulovlig parkering, for hvilken der al¬lerede er opkrævet én af-gift, må forudsætte, at der er klar lovhjemmel herfor, jf. herved princippet i straffelovens § 1 samt artikel 7, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Færdselslovens § 121 ses ikke at indeholde en sådan hjemmel, ligesom der heller ikke ses at være det for-nødne hjemmels¬mæssige grundlag for at overlade det til de opkrævende myndigheder at fast¬sætte retningslinjer for, hvorvidt der kan opkræves flere afgifter for samme parkering og i givet fald med hvilket interval.
På denne baggrund findes der efter de gældende regler alene at være hjemmel til at op-kræve én afgift i anledning af samme parkeringsforseelse.
Herefter, og da det lægges til grund som ubestridt, at [bilistens] bil ikke har væ¬ret flyttet i tiden mellem de to pålagte parkeringsafgifter, tager landsretten på¬standen fra For¬enede Danske Motorejere som mandatar for [bilisten] til følge.”
Sagen er behandlet i landsrettens 2. afdeling under sagsnummer B-3193-11.