Sagen vedrørte et ansættelsesforhold, hvor der mellem arbejdsgiverens finske moderselskab og en kunde var indgået en aftale, hvorefter kunden ikke kunne ansætte medarbejdere, der var udstationeret fra arbejdsgiveren.
Den ansatte tiltrådte den konkrete stilling som Senior Clinical Research Associate i februar 2006 og i maj samme år indgik arbejdsgiverens moderselskab og kunden en aftale, hvorefter kunden skulle afstå fra at ansætte personer udstationeret fra bl.a. arbejdsgiveren.
Med virkning fra den 1. januar og frem til den 31. december 2007 blev den ansatte herefter udstationeret hos kunden, som i tilknytning til udstationeringen påbegyndte drøftelser med den ansatte om direkte fastansættelse hos kunden. Den ansatte blev i denne forbindelse bekendt med indholdet af aftalen mellem moderselskabet og kunden.
Drøftelserne mellem den ansatte og kunden endte med, at sidstnævnte meddelte, at man ikke kunne tilbyde ansættelse som følge af klausulen i aftalen med arbejdsgiverens moderselskab, og at man derfor havde valgt at ansætte en anden kandidat til den ledige stilling.
Den ansatte havde i forbindelse med sagen gjort en række anbringender gældende, herunder vedrørende jobklausulens ugyldighed i medfør af bl.a. grundlovens § 74 og Danske Lovs 5.1.2 samt aftalelovens § 36. Disse anbringender blev alle tilsidesat af Sø- og Handelsretten.
Sø- og Handelsretten fandt imidlertid, at jobklausulen begrænsede den ansatte i frit at søge ansættelse hos kunden, hvilket måtte anses for et væsentligt vilkår, som en medarbejder skal gøres bekendt med ved ansættelsen, eller senest når det bliver aktuelt. Retten fandt endvidere, at de nævnte væsentlige vilkår havde haft den konkrete betydning for den ansatte, at hun ikke kunne gå videre i et ansættelsesforløb hos kunden. Retten fandt det endvidere ikke undskyldeligt, at arbejdsgiveren ikke havde oplyste den ansatte om klausulen.
Samlet set fandt Sø- og Handelsretten herefter, at der forelå en overtrædelse af ansættelsesbevisloven, og tilkendte den ansatte en godtgørelse, der blev fastsat til kr. 75.000,00.
Sø- og Handelsrettens dom af 19. december 2008.