Et selskab havde et tilgodehavende på en hovedanpartshaver. Hovedanpartshaveren solgte i 1998 en båd til selskabet for kr. 725.000 for at udligne gælden. En del af købesummen blev berigtiget ved at der skete modregning i selskabets tilgodehavende på hovedanpartshaveren. Selskabet havde ingen driftsmæssig begrundelse for købet af båden. Selskabet satte straks båden til salg. I 1998, 1999 og 2000 afholdt selskabet udgifter vedrørende båden med kr. 21.023, kr. 39.421 og kr. 975. I 2000 blev båden solgt med et tab for selskabet på kr. 100.000. Skattemyndighederne fandt, at selskabets køb af
båden og afholdelsen af udgifterne herved var sket i hovedanpartshaverens interesse, og at de afholdte udgifter og tabet derfor var maskeret udlodning. Østre Landsret fandt, at overdragelsen af båden var begrundet i hovedanpartshaverens ønske om at få udlignet gælden, og at udligningen af gælden skete med et usædvanligt betalingsmiddel (båden), som indebar at liggeomkostninger og risiko for værditab blev overvæltet på selskabet. Hertil kom at selskabets køb af båden ikke var forretningsmæssigt begrundet. Overdragelsen var derfor et udslag af hovedanpartshaverens bestemmende indflydelse, og de i 1998 – 2000 afholdte udgifter samt det i 2000 konstaterede tab var maskeret udlodning. (TfS 2004.257 ØLD)
Kommentar: Landsrettens resultat om beskatning af maskeret udlodning forekommer korrekt. Men måden den maskerede udlodning opgøres på er efter min opfattelse diskutabel. Står Østre Landsret præmisser ved magt betyder dette, at hovedanpartshavere ved overdragelse af aktiver til et af disse behersket selskab i al fremtid hænger på de til aktivet hørende udgifter og på det latente tab, der måske en gang viser sig. Overdrages f.eks. et maleri, der senere af selskabet sælges med et tab, kan hovedanpartshaveren blive mødt med en be-skatning svarende til tabet. For mig at se skulle man have taget fat i overdragelsesåret 1998, og have gjort op med overdragelsessummen. At selskabet havde båden til salg i 2 år forinden den blev solgt med tab indikerede at overdragelsessummen var for høj. Var mit forslag til løsning blevet valgt, var hovedanpartshaveren også blevet beskattet, men kun af den for meget opnåede overdragelsessum.