Normalt trænger en indsigelse om, at underskriften er falsk, igennem overfor enhver protest. Det ses ikke helt sjældent i sager om forbrugslån og købekort, hvor omstændighederne omkring kredittens etablering efterfølgende kan være uklare. Men omhyggelig registrering af dokumentation, og passivitet hos skyldneren, kan ændre dette billede.
Skyldneren bestred at have underskrevet et frivilligt forlig dateret den 21. august 1990.
Gælden vedrørte oprindeligt køb på et kontokort. Ansøgningen om erhvervelse af dette kontokort blev fremlagt under sagen. Det fremgik, at sygesikringsbevis og kørekort med angivelse af nummer var blevet forevist i forbindelse med ansøgningen.
Skyldnerens samlever, som han nu var gift med, var op gennem 1990erne to gange mødt i fogedretten vedrørende samme krav, uden at gøre indsigelser.
Under disse omstændigheder anså landsretten det for ubetænkeligt at lægge til grund, at skyldneren havde underskrevet det frivillige forlig og stadfæstede derfor fogedrettens kendelse om at sagen kunne fremmes.
Det fremgår ikke af referatet, om skyldneren bestred at have underskrevet den oprindelige ansøgning om kontokortet. Såfremt skyldneren ikke bestred dette, var det underliggende skyldforhold erkendt, og dermed var det så meget mindre betænkeligt at anse det for godtgjort, at skyldneren tillige havde underskrevet forliget i 1990.
(V.L.K. af 1. februar 2006 i kæresag B-2909-05 – Fuldmægtigen dok. id: 1-2006-140617)