Spørgsmålet om hvornår man bliver beskattet af avance som man opnår ved salg af aktier er klassisk og pådrager sig megen interesse. Et nyt eksempel belyser situationen.
Efter at have opnået ejerskab til mere end 90% af aktierne i et selskab blev det besluttet at de resterende aktionærer skulle tvangsindløses. En aktionær blev tvangsindløst den 17. maj 2000. Aktionæren klagede over den fastsatte indløsningskurs og der blev udmeldt en skønmand. I maj 2001 fik aktionæren yderligere 227.604 kr. i vederlag for de tvangsindløste aktier. Aktionæren selvangav de 227.604 kr. i indkomståret 2001. Landsskatteretten fandt, at aktionæren havde afstået aktierne i 2000 hvor tvangsindløsningen blev besluttet. Landsskatteretten bemærkede, at aktionæren på dette tidspunkt var forpligtet til at lade sig tvangsindløse og havde erhvervet endelig ret til vederlaget for de tvangsindløste aktier. At vederlaget ikke var endeligt fastsat, men senere blev reguleret, var uden betydning, da kun aftaler, hvor der er knyttet betingelser, som medfører usikkerhed om aftalens gennemførelse, udskyder beskatningstidspunktet. (SKM 2006.65 LSR)
Kommentar:
Landsskatterettens kendelse slår utvetydigt fast, at beskatningen følger retserhvervelsesprincippet. Når der er erhvervet endelig ret til salgssummen, skal der ske beskatning. At salgssummen først lader sig fastslå med sikkerhed senere er uden betydning. Det er i øvrigt også uden betydning hvornår betaling sker. Som Landsskatteretten anfører, er retserhvervelsen alene udskudt i de tilfælde, hvor der til aftalen er knyttet betingelser, der gør det usikkert om aftalen gennemføres.