A købte ultimo 1994 et selskab med negativ egenkapital og et skattemæssigt underskud. Samtidig købte A en fordring på selskabet. A betalte i alt 300.000 kr. for aktierne i selskabet og fordringen. A overdrog detailforretninger til selskabet. Da selskabets egenkapital var reetableret anmodede A om bindende forhåndsbesked om, hvorvidt afdrag på fordringen ville være skattefrie som afdrag eller hvorvidt en kursgevinst ved salg af fordringen ville være en skattefri kursgevinst. Ligningsrådet og senere
Landsskatteretten kom frem til, at afdrag på fordringen eller kursgevinst ved salg ville være skattepligtig som maskeret udlodning.
Østre Landsret nåede frem til samme resultat. Landsretten fandt, at erhvervelsen af aktierne i selskabet og erhvervelsen af fordringen var led i en samlet aftale. A´s mulighed for at modtage betalinger i form af afdrag eller indfrielse af fordringer var kun tilvejebragt fordi han var aktionær i selskabet. En gevinst ved salg af fordringen ansås på samme måde at have sin indflydelse i A´s bestemmende indflydelse som aktionær, og en gevinst ved salg af fordringen ville derfor også være maskeret udlodning. (SKM 2006.443 ØLD)
Kommentar:
Allerede med TfS 1999.346 HD og TfS 2000.96 HD blev det fastslået, at når en skatteyder samtidig erhverver aktiekapitalen i et selskab med negativ egenkapital samt fordringer på selskabet, vil afdrag udover anskaffelsessummen for fordringen være maskeret udlodning, da aftalen om den samtidige erhvervelse af aktierne og fordringen vil blive betragtet som en samlet aftale, og betalingerne af afdrag anses for sket alene på baggrund af skatteyderens bestemmende indflydelse. Østre Landsrets dom i SKM 2006.443 er derfor på linie med praksis.
SKM 2006.443 ØLD tager dog også stilling til den variant, at aktionæren sælger fordringen i stedet for at modtage afdrag. Udlodningsbeskatningen er kendetegnet ved, at der tilgår aktionæren en økonomisk fordel fra selskabet. I tilfælde af betaling af afdrag er afdragene den økonomiske fordel. Ved at sælge fordringen vil aktionæren ikke modtage nogen økonomisk fordel fra selskabet, men derimod en salgssum fra en køber. Det økonomisk og retlige kendetegn for en udlodning – en overførsel af værdi fra selskab til aktionær savnes altså umiddelbart. Imidlertid vil salgssummen for fordringen ligeledes være en økonomisk fordel fra selskabet, idet salgssummen for fordringen reelt er udtryk for en nutidsværdi af de fremtidige afdrag med fradrag af en risikopræmie, og selskabet ville ved betaling af afdragene være blevet økonomisk belastet.
I lyset af praksis, TfS 1999.346 HD og TfS 2000.96 HD er landsrettens dom også vedrørende beskatningen som maskeret udlodning af en gevinst ved salg af fordringen korrekt. Det reelle er jo, at selskabet skal betale afdragene, uanset om det sker direkte til A eller til en senere erhverver af fordringen. Det bør derfor ikke gøre nogen forskel om der betales afdrag direkte til A eller om A vælger den omvej at sælge fordringen. Det reelle er jo også, at A aldrig ville have købt selskabet i 1994 medmindre fordringen medfulgte eller forinden var opgivet af overdrageren/kreditor. Betalinger i henhold til fordringen er derfor udslag af A´s bestemmende indflydelse.