Far (F) anlagde sag mod mor (M) og forlangte, at børnenes bopæl skulle flyttes fra mor til far. Børnene var tæt knyttet til begge forældre og der var et meget højt konfliktniveau. Hvordan afgør retten sådan et spørgsmål? Her er resultatet af en ny dom fra Vestre Landsret.
Forældre til børn på 5 og 7 år praktiserede en 7/7-ordning. Børnene var nært knyttet til begge forældre. Børnene var tydeligt præget af en konflikt mellem forældrene, og de trivedes ikke i den nuværende deleordning, hvor de i større eller mindre omfang blev inddraget i konflikten, og hvor der var stor forskel på opdragelsesmetoder og indsigt i og håndtering af børnenes behov. Af hensyn til børnene var det afgørende, at der skabtes ro og faste rammer omkring dem i en ordning, hvor forældrene ikke modarbejdede hinanden, men forsøgte at samarbejde om børnene, så de igen kunne komme i trivsel. Der var ikke hold i F’s beskyldninger mod M for vold mod børnene. Efter indholdet af en børnesagkyndig erklæring blev det lagt til grund, at M var den af forældrene, som bedst vil kunne skabe faste rammer for børnene og sikre den fornødne ro omkring dem. F var så påvirket af konflikten mellem parterne, at han ikke var i stand til at se børnenes reelle problemer og behov og varetage deres tarv ved den fornødne rammesætning. Det var derfor bedst for børnene, at de havde bopæl hos mor.
KOMMENTAR: Der føres rigtig mange sager om bopæl. Jeg møder disse sager som retsmægler, hvor parterne beder om at få hjælp til at løse konflikten. Det lykkes meget ofte (ca. 3 ud af 4 tilfælde). Det er positivt, når forældrene selv tager ansvar for at løse konflikten. I den sag jeg her har nævnt, kunne parterne ikke selv blive enige. De fik derfor en afgørelse fra landsretten. Men bemærk: det er en afgørelse. Det er ikke en løsning.
Den far, der omtales i dommen, kan læse, at “han var så påvirket af konflikten mellem parterne, at han ikke var i stand til at se børnenes reelle problemer og behov og varetage deres tarv ved den fornødne rammesætning”. Det er en hård besked, som næppe lægger en dæmper på den bagvedliggende konflikt.
En domstolsafgørelse i disse sager er derfor meget ofte konfliktoptrappende og de børn, der lider, vil blive ved med at lide. De forældre, der lader sig nøje med at uddelegere ansvaret til retten bliver ofte skuffede. Og i hvert fald gør deres børn.
KILDE: TfA2017.376.