Et selskab havde i selvangivelsen fradraget hensættelser på kr. 7.630.100 til imødegåelse af serviceforpligtelser. Selskabet solgte vindmøller. I forbindelse med salget af vindmøller blev der som regel indgået en 2 – 5-årig service- og garantiaftale. Prisen for denne service- og garantiaftale var inkluderet i vindmøllens pris ved køb af en 2-årig aftale. Kunden betalte særskilt for år 3 – 5 ved en 5-årig aftale.
I de første 2 år skulle der foretages 3 hovedeftersyn og 2 mindre eftersyn af vindmøllen, og det var bestemt, at produktgarantien bortfaldt, såfremt eftersynet blev foretaget af andre. Hensættelsen var af selskabet blevet beregnet ud fra mange års erfaringer.
De lokale skattemyndigheder nægtede fradrag for hensættelserne, da udgifterne til serviceforpligtelserne var løbende driftsudgifter, der først kunne fradrages når de blev afholdt. Landsskatteretten kom til, at hensættelsen kunne fradrages. Retten fandt, at praksis vedrørende hensættelser til garantiforpligtelser kunne anvendes på hensættelserne til serviceforpligtelser, da der var tale om betydelige udgifter, der med sikkerhed ville blive aktualiseret, og da udgifternes størrelse var dokumenteret ud fra tidligere års aktualiserede udgifter.
(TfS 2001.803 LSR)
Kommentar: Spørgsmålet om fradrag for hensættelser er for så vidt et spørgsmål om periodisering og derfor også et spørgsmål om likviditet. Jo tidligere fradraget kan tages jo bedre likviditet for virksomheden. Med Landsskatterettens kendelse udvides området for hensættelser fra alene at vedrøre garantiforpligtelser til også at vedrøre serviceforpligtelser. På den måde er området for fradrag udvidet.