Det er vores erfaring, at de af vores erhvervskunder, der har en egentlig politik for styring af debitorer, også er dem, der har mindst tab på debitorer.

På baggrund heraf foreslår vi nogle rammer for kreditpo-litik.

Målsætning for debitorstyring:

• Den gennemsnitlige fakturakredit må ikke overstige 30 dage.
• 75% af løbende fakturering skal være betalt inden 20 dage.
• Tab på debitorer skal budgetteres og må højst
andrage 0,1% nettoomsætningen.

Generelt:

• Der skal konsekvent gives en fast kredittid gældende for alle kunder.
• Skal en kunde have yderligere kredit, kan dette kun gives efter, at der er foretaget kreditvurdering.
• Kunder, der misligholder sine betalingsbetingelser, spærres øjeblikkelig for yderligere kredit.
• Betalingstidspunkt og rentevilkår skal fremgå af
fremsendte faktura.
• Kunder, der betaler for sent, pålignes automatisk
morarenter.
• Fastsæt en ufravigelig politik om, hvilke
medarbejdere, der kan bevilge kredit ud over det sædvanlige.

Målsætning for fakturering:

• Fastsæt hvornår fakturering sker i forhold til
leveringstidspunktet. (Skal være generelt for alle kunder.)
• Fakturaen skal sendes samme dag som
fakturadatoen.
• Reklamationer skal behandles senest 4 dage efter modtagelsen, og kunden skal have tilsendt svar.

Politik for fakturering:

• Kunder skal have faktura i original.
• Fakturaen sendes altid til adressaten direkte.
• Skal kunden faktureres til flere forretningsadresser, skal der altid udstedes selvstændig faktura til hver af forretningsadresserne.
• Krediteringer foretages løbende. Det kan aftales, at kreditering automatisk sker i fremtidige faktureringer.

Målsætning for rykkerskrivelser:

• Første rykker skal sendes senest 5 dage efter
fordringens forfaldsdato.
• Anden rykker og evt. 3 rykker skal sendes 10 dage efter forudgående rykkerskrivelse.
• Der kan pålægges gebyr med op til 100 kr. per rykker (incl. moms)
• Senest 14 dage efter 2. rykkerskrivelse overgives fordringen til inkasso. (Der kan kræves et gebyr på kr. 100 incl. moms for denne ”administration”)
• Du skal have gjort dig klart, hvad du vil gøre, hvis der er store forfaldne beløb – evt. personlig kontakt til debitor.
• Fastslå grænsen for hvor mange af 2.
rykkerskrivelserne der må blive til inkassosager.
• (Overstiges denne grænse skal der måske ske en revurdering af kundegrundlaget eller af
økonomistyringspolitikken).
• Rykkerskrivelser skal være klart forståelige, og de skal leve op til gældende lovgivning.
• Lad aldrig “løfter om betaling” stoppe en påbegyndt inkassation. Få et forlig, så du hutigt kan sende sagen i fogedretten og spare retsudgifter.

Politik for kreditvurdering:

• Alle kunder skal være korrekt identificeret (personlig virksomhed, A/S, ApS).
• Alle kunder skal kreditvurderes.
• Fastsæt en generel maximumskredit.
• Anskaf eventuelt abonnement på RKI, Dun &
Bradstreet eller Købmandsstandens Oplysnings Bureaus om danske virksomheder eller få fornødne kreditoplys-ninger af Deres advokat.
• Der gives ikke kredit til selskaber, der ikke har
afleveret seneste årsregnskab.
• Foretag fornyet kreditvurdering af alle kunder mindst én gang årligt.

RKI kunne også i 2003 registrere flere skyldnere end det forgående år.

Siden 1999 har der således konstant været en stigning i registreringerne.

Tendensen til at det bliver sværere at få sine penge hjem er tydelig – det gør det kun vigtigere at tage vare på sine debitorer i god tid.