Grundejer vandt hævd over fællesareal på trods af, at en grundejerforening igennem en servitutbestemmelse havde rådighed over arealet. Foreningens regler om vedligeholdelse af arealet var uden betydning.
En grundejers ejendom lå umiddelbart ud til at fællesareal tilhørende en grundejerforening på en sådan måde, at grænsen mellem fællesarealet og grundejerens have fysisk var afgrænset af et beplantningsbælte med træer og hybenbuske. Beplantningsbæltet var imidlertid placeret på foreningens fællesejendom.
Under sagen var der afholdt skelforretning, hvor landinspektøren nåede frem til, at grundejeren havde vundet hævd og at skellet derfor fulgte de fysiske afgrænsninger (beplantningsbæltet) og ikke et matrikulært skel fastsat i 1963.
Sagen blev af grundejerforeningen indbragt for domstolene. Under sagen gjorde foreningen gældende, at det måtte tillægges betydning, at det af foreningens vedtægter fremgik, at det påhvilede grundejerne med ejendomsgrænse ud til foreningens fællesarealer en forpligtelse til at vedligeholde og passe arealerne op til fællesarealerne, og at den råden, som grundejeren havde udøvet derfor ikke var uberettiget, hvilket er en betingelse for hævdserhvervelse.
Foreningen gjorde videre gældende, at grundejerens råden var i sket i ond tro, blandt andet fordi man kunne se en skelpæl fra den oprindelige udstykning.
Grundejeren gjorde gældende, at han havde rådet over det omtvistede areal i mere end 20 år, og at foreningen i hele perioden havde forholdt sig passiv.
Byretten stadfæstede resultatet af skelforretningen, hvorefter grundejeren havde vundet hævd.
Sagen blev anket til landsretten, der lagde vægt på, at arealet fremstod som et afskærmet område og at det derfor adskilte sig fra de frit tilgængelige fællesarealer. Landsretten lagde videre til grund, at grundejeren havde rådet i hele sin ejertid over det omtvistede areal, og at skelpælen først var dukket op under skelforretningen.
Landsretten fandt, at det forhold, at grundejeren havde en vedligeholdelsespligt i henhold til vedtægterne i grundejerforeningen i forhold til arealer ud for dennes ejendom mod fællesarealerne var uden betydning for grundejerens muligheder for at erhverve hævd over foreningens fællesejendom.
Landsretten fandt heller ikke, at der var tale om såkaldt snighævd.
På denne baggrund stadfæstede landsretten byrettens afgørelse.
Østre Landsrets dom af 10. juni 2014 (MAD2014.248)