To brødre, A og B, ejer sammen selskabet C, der driver virksomhed med 5 udlejningsejendomme. Som følge af uoverensstemmelser mellem brødrene ønskede de at spalte en del af selskab C´s ejendomme over i 2 nye selskaber D og E. A skulle som vederlag udelukkende have aktier i D, mens B dels skulle have aktier i E, dels fortsætte som aktionær i C. Værdien af aktierne i E ville svare til 50% af værdien i C før grenspaltningen.
Skat meddelte afslag på grenspaltningen, da vederlæggelsen af B med aktier i C ikke er omfattet af definitionen spaltning i fusionsskattelovens § 5a, stk. 2, ligesom spaltningsdefinitionen indebærer, at aktionærerne i det indskydende selskab C ved grenspaltning bevarer en uændret ejerandel.
(SKM 2006.139)
Kommentar:
Spaltningsdefinitionen er: Den transaktion, hvorved et selskab overfører en del af eller samtlige sine aktiver og passiver til et eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i samme forhold som hidtil at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter og eventuelt en kontant udligningssum.
Spaltningsdefinitionen har som forudsætning, at der vederlægges for det der udspaltes, og at denne vederlæggelse sker i samme forhold som hidtil. Det anførte betyder ikke nødvendigvis at selskabsdeltagerne skal have aktier i alle selskaber, der spaltes til, men at de skal have værdier i forhold til deres ejerandel af det indskydende selskab fra de selskaber der spaltes til. Dette var ikke tilfældet, da A ud fra værdierne af det der blev spaltet ud til selskaberne D og E modtog mere end B. At der skal vederlægges i samme forhold betyder også, at der i grenspaltningstilfælde vil være krav om at ejerskabet i det indskydende selskab bevares forholdsmæssigt uændret.
Den af A og B ønskede struktur kunne have været opnået ved to spaltninger, hvor C først var blevet ophørsspaltet i to nye selskaber, som A og B hver ejede 100%. Ved ophørsspaltningen ville C ophøre med at eksistere. B kunne herefter ved en grenspaltning af hans nye selskab have overført ejendomme til et nyt selskab.