En udlejer havde den 23. februar 2012 sendt et påkrav til lejer med opgørelse af et pligtigt beløb. I den pligtige ydelse var medtaget beløb for acontovarme for 2011 og 2012. Lejer havde gjort indsigelser mod disse beløb.
Det fremgik af lejekontrakten, at såfremt der blev installeret træpillefyr i laden, som også forsynede boligen med varme, skulle varmeudgiften for lejer fastsættes svarende til værdien af 2000 liter olie pr. år. Det var ikke bestridt, at pillefyret var installeret, og at det opvarmede boligen.
Rekvirenten havde ved brev af 21. oktober 2010 fremsendt varsel om opkrævning af acontovarme med 17.682 kr. for 2011 opkrævet over 12 gange. Beløbet blev krævet betalt fra den 1. januar 2011.
Lejer bestred, at hun havde modtaget varslingen. Fogedretten tiltrådte, at det ikke var bevist, at varslingen var kommet frem rettidigt, hvor hele acontobeløbet for 2011 ikke kunne medtages i påkravet, der derfor ikke kunne danne grundlag for udsættelse.
Vedrørende tortgodtgørelsen fandt fogedretten, under hensyn til sagens omstændigheder, herunder at lejer ikke havde betalt acontovarme for hverken 2011 eller 2012, at der ikke var grundlag for at tilkende tortgodtgørelse til lejer.
Landsretten udtalte:
»[Udlejer ] har indgivet anmodning om en udsættelsesforretning på et grundlag, der viste sig ikke at bestå. Der tilkommer derfor [lejer] en godtgørelse for tort i medfør af restplejelovens § 598, stk. 2, jf. § 505, stk. 1. Godtgørelsen findes passende at kunne fastsættes til 2.500 kr.« ( VLK af 23. august 2012, nr. B-1725-12, 7. afd.)