A blev i 2002 ansat som butiksassistent i minimum 20 timer pr. uge i virksomheden V. Pr. 1. maj 2003 blev V overtaget af B, hos hvem A fortsatte sit ansættelsesforhold. Den 31. marts 2004 opsagde A sin stilling som følge af, at B ikke kunne give hende flere timer, hvilket bl.a. fremgik af et af B underskrevet udkast til ansættelseskontrakt af 28. februar 2004.
Da A, efter at have fremsendt en sygemelding på ubestemt tid til B, udeblev fra arbejde den 5. april 2004, bortvistes hun, idet B under sagen forklarede, at hun først havde modtaget As sygemelding den følgende dag.
A rejste herefter krav mod B for løn under sygdom, feriegodtgørelse og godtgørelse for manglende ansættelseskontrakt, idet A til støtte for sidstnævnte krav gjorde gældende, at B havde udarbejdet udkastet til ansættelseskontrakt for sent, og at dette ikke indeholdt bestemmelser om overarbejdsbetaling, hvilket var årsagen til tvisten.
Efter bevisførelsen lagde Vestre Landsret i dommen af 6. januar 2005 til grund, at As ikke rettidig blev underrettet om ændringerne med hensyn til arbejdsgiver og overarbejdsbetaling i overensstemmelse med ansættelsesbevisloven. Da dette havde medført alvorlig tvivl om As aflønning, herunder navnlig om eventuel overtidsbetaling, fandt landsretten med henvisning til byrettens dom ikke, at der forelå sådanne undskyldende omstændigheder, at der var anledning til at fravige det godtgørelsesniveau, der følger af dommen i UfR 1997.1702.H. Godtgørelsen fastsattes derfor til kr. 10.000,00.
Landsretten lagde endvidere til grund, at A havde haft lovligt forfald på grund af sygdom, og at hun havde givet underretning herom. bortvisningen var derfor uberettiget, hvorfor As øvrige påstande ligeledes blev taget til følge.
VLD af 6. januar 2006 i ankesag 12. afd. nr. B-0053-05