Sagsøger, der havde været kontorchef hos det sagsøgte fagforbund i 17 år, meldte sig den 15. oktober 2003 syg med psykiske problemer. Hans hustru meddelte sagsøgte, at al kontakt til sagsøger skulle gå gennem hende. Den 13. november 2003 meddelte sagsøgers hustru, at han nu kunne kontaktes direkte per brev eller e-mail. Sagsøgte forsøgte uden held via e-mail den 17. november og 18. december 2003 at kontakte sagsøger. Idet sagsøger udgjorde en væsentlig del af arbejdskraften, udbad sagsøgte sig som følge heraf en lægeerklæring i januar 2004. ifølge lægeerklæringen måtte det forventes, at sagsøger først 2-3 måneder senere ville kunne genoptage sit arbejde. På denne baggrund blev han afskediget den 10. februar 2004 med fratræden den 31. august 2004. Under sagsøgers sygdom blev hans arbejdsopgaver kun i helt fornødent omfang varetaget af en ansat i et andet fagforbund. Sagsøgte fusionerede i januar 2004 med det pågældende fagforbund.
For by- og landsretten gjorde sagsøger gældende, at han havde været ansat i 17 år uden nævneværdigt sygefravær, at sagsøgte bevidst havde valgt, at 120 dages-reglen i Funktionærlovens § 5, stk. 2 ikke skulle finde anvendelse, samt at sagsøgte i forbindelse med afskedigelsen i højere grad burde have undersøgt forholdene omkring sagsøgers sygdom. Sagsøgte gjorde på den anden side gældende, at sagsøgers fravær udgjorde væsentlig mere fravær, end man burde forvente, og at den manglende arbejdskraft var en så stor byrde, at afskedigelse var nødvendig. Endvidere kunne det ikke lægges sagsøgte til last, at sagsøger ikke var blevet kontaktet inden afskedigelsen, eftersom han selv havde frabedt sig, at der blev taget direkte kontakt, og da han ikke besvarede de udsendte e-mails.
Landsretten, der fuldt ud tiltrådte byrettens afgørelse, fandt, at afskedigelsen af sagsøger havde været usaglig, idet man ikke fra sagsøgtes side havde søgt at få sagsøgers sygdomsforhold nærmere uddybet, og idet man havde kunnet klare hans arbejdsopgaver med hjælp fra andre fagforbund. Sagsøger var derfor berettiget til godtgørelse efter Funktionærlovens § 2b.
(Vestre Landsrets dom af 26. februar 2006, 6. afd., sag B-0868-05)