En retssag kan sagtens vare mellem 6 og 18 måneder og forløbet kan være hårdt og opslidende. Der er alternativer til retssager. Læs om mediation her og om retsmægling her.
Hvis du modtager en stævning, så følger en vejledning med fra retten. Den bør du læse. OG så bør du – hvis du vil bruge advokat – hurtigst muligt kontakte din advokat. Vent ikke til sidste øjeblik.
Her er en hurtig oversigt over punkter, hvor du kan hjælpe, hvis du skal igennem en retssag.
Inden retssagen
· Vurder en ekstra gang om du virkelig vil føre en retssag
· Giv din advokat alle papirer og oplysninger om din sag – også de negative.
· Jo før en oplysning kommer frem, jo bedre kan advokaten hjælpe dig
· Undersøg sammen med mig advokaten du kan indgå et fornuftigt forlig
· Vurder om sagen kan afgøres ved voldgift, klage- eller ankenævn og overvej fordele og ulemper eller om du vil bruge mediation eller retsmægling
Husk altid
Hvis du har en idé eller er i tvivl på noget tidspunkt, så spørg din advokat – jo før jo bedre. Dette r i det hele taget utrolig vigtigt at du samarbejder aktivt med din advokat. En retssag er som et puslespil: der er mange brikker. Og den der har flest brikker vil ofte vinde!
Der er andre muligheder – mediation og retsmægling
En retssag er normalt langvarig og dyr. Ikke bare økonomisk, men også menneskeligt. Det er psykisk hårdt at føre sag eller være sagsøgt. Derfor kan vi anbefale dig at overveje at få løst uoverensstemmelsen uden en retssag.
Retterne tilbyder retsmægling for mange retssager. Du kan læse mere om retsmægling her.
Der findes en metode til løsning af konflikter. Det kaldes medi-a-tion – ikke at forveksle med medi-ta-tion. Du kan læse mere om mediation her.
Denne artikel er skrevet af advokat (H) Allan Ohms – du kan kontakte mig på ao@forumadvokater.dk eller +45 4638 03 21
Allan Ohms er uddannet mediator og fungerer som retsmægler under Østre Landsret. Forum Advokater har flere uddannede mediatorer, se faktaboks.