I forbindelse med at 2 skatteydere ønskede at opdele et holdingselskab mellem sig rejstes spørgsmålet om hvorledes A-aktiers forlods udbytteret skulle værdiansættes, således at der kunne tegnes B-aktier til kurs 100.

Holdingselskabets aktivitet var at eje aktier i et børsnoteret selskab.

Der blev spurgt til, om holdingselskabets passiver skulle ansættes til handelsværdien, og om børskursen 10 dage før effektueringsdagen kunne anvendes som aktivernes handelsværdi samt om en forrentning af den forlods udbytteret på 3,75% p.a. kunne accepteres. Om renten var det oplyst, at de 3,75% var en ”efter skat rente” beregnet på grundlag af at holdingselskabets eksterne finansieringsrente før skat var 5%.

Skatterådet svarede, at aktiver og passiver skulle medtages til handelsværdien, og at handelsværdien for aktivernes vedkommende var børskursen på effektueringsdagen. Den forlods udbytteret skulle opgøres til den ejerandel, som B-aktierne opnåede, ganget med summen af holdingselskabets værdi tillagt tegningsbeløbet, og herefter fradraget tegningsbeløbet. Skatterådet accepterede en forrentning på 3,75%.

(SKM 2008.697 SR)

Kommentar:

Med afgørelsen cementerer skatterådet formlen for beregningen af størrelsen af den forlods udbytteret. Formlen blev første gang anvendt i SKM 2004.416 LR. Den forlods udbytteret skal være lig med den del af selskabets værdi, som de nytegnede B-aktier ikke skal have del i. Formlen kan udtrykkes således:

Forlods udbytteret = nye aktiers ejerandel x (selskabets værdi før nytegning + tegningsbeløb) – tegningsbeløb.

Den forlods udbytteret skal forrentes, da udbyttet ikke kan udbetales straks. I SKM 2004.416 blev renten sat til 6%, og det blev i afgørelsen udtrykkeligt anført, at der konkret ikke fandtes grundlag for at fastsætte et risikotillæg, da den forlods udbytteret forventedes udtømt allerede efter 2 år. I SKM 2008.697 godkender Skatterådet en anvendelse af en rente på 3,75% svarende til den eksterne finansieringsrente efter skat, og uden at fastsætte risikotillæg. Jeg finder ikke at det af afgørelsen kan udledes, at risikotillægget fremover altid skal være 0, men oplysninger om den eksterne finansieringsrente viser jo Skat hvorledes eksterne långivere bedømmer selskabet.