Hvis et selskab er nødsaget til at eftergive gæld, kan det normalt fradrage sit tab i indkomstopgørelsen.
Dette er dog ikke altid tilfældet, hvis ikke statsskattelovens almindelige princip er tilfredsstillet, om at der kun erkendes fradrag til udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten.
I denne sag havde et selskab ydet en gældseftergivelse på 2,6 mill. kr. til sine søsterselskaber, idet søsterselskaberne var i økonomiske vanskeligheder.
Højesteret nægtede fradragsret, idet man lagde afgørende vægt på, at gældseftergivelsen ikke kunne anses som et naturligt led i selskabets virksomhed, da det ikke var godtgjort under sagen, at søsterselskabernes virksomhed var en integreret del af selskabets egen virksomhed. Gældseftergivelsen havde derfor ikke den tilknytning til indkomsterhvervelsen, som kræves efter statsskattelovens § 6, stk. 1.
(UfR Nyhedsservice 2005/42 p. 127)