En funktionær, der kræver kompensation for manglende provisionsindtjening udbetalt under ferie i henhold til ferielovens bestemmelser herom, må bevise, at hans løn under ferien er mindre end den normale løn.
En sælger, S, i firmaet F, havde opsagt sin stilling og havde i opsigelsesperioden afholdt sin resterende ferie. S var omfattet af funktionærloven og havde i overensstemmelse med sin ansættelsesaftale med F krav på såvel en fast månedsløn som en provision. Størrelsen af provisionen varierede efter hvilken type salg, der var tale om, men ethvert salg udløste efter aftalen en provision.
Af Ss lønsedler fra det foregående år kunne det ses, at en betragtelig del af lønnen – helt op mod kr. 40.000,- månedligt bestod af provision.
S havde efter sin ansættelseskontrakt også krav på provision af indirekte ordrer, og i overensstemmelse hermed modtog S også provision i de perioder, hvor han holdt ferie. Efter oplysningerne fra de fremlagte lønsedler, der også omfattede måneder, hvori S havde holdt ferie, mente landsretten ikke, at selve ferieafholdelsen i opsigelsesperioden påvirkede størrelsen af Ss samlede indtægt i negativ retning. Det var S, der skulle bevise den negative virkning i indtægten under ferien, og det kunne han ikke.
Det var fremlagt to længerevarende, uopsigelige abonnementsaftaler mellem F og to klientvirksomheder, hvori S stod som kontaktperson. Da abonnementerne fortsatte i 2 år efter Ss opsigelse, havde han krav på provision af abonnementsafgifterne i tiden efter sin fratræden og indtil abonnementernes primære løbetid ophørte.
(ØL 11. maj 2007)
Kommentar:
Ferieloven er udtryk for en mindstebeskyttelse af lønmodtagere, og lønmodtageren kan ikke give afkald på retten til ferie eller i øvrigt blive behandlet ringere end loven bestemmer.
Det fremgår af loven, at en lønmodtager, der er antaget månedsvis eller for en længere periode, og som har ret til fuld løn under sygdom og på søgnehelligdage, er berettiget til fuld løn under ferie. Da funktionærer har ret til fuld løn under sygdom, har de også ret til fuld løn under ferie.
Ved provisionsaflønning har en sygemeldt eller ferierende funktionær derfor også krav på forholdsmæssig andel af den provision han ville have oppebåret, hvis han ikke havde været syg eller ferierende.
Formuleringen i loven viser, at der skal være en beviselig nedgang i lønnen under ferieafholdelsen. Det er op til lønmodtageren at bevise, at han grundet ferien har haft en nedgang i sin samlede indtægt.
Ved vurderingen af, om indtægten er reduceret, ses der primært på tidligere års indtjeninger. I tilfældet S var der fremlagt lønsedler fra det foregående år, og ud fra disse, blev det fastslået, at S ikke i året forinden havde kunnet mærke en indtægtsreduktion i de perioder, hvor han havde holdt ferie. Lønsedlerne blev dermed det afgørende bevis for, om S havde ret til kompensation for manglende provision i ferieperioden.
Angående abonnementsaftalerne var disse såvel indgået som effektueret inden S havde opsagt sin stilling, og da begge abonnementer forfaldt til betaling årligt, fandt landsretten, at S havde krav på årlig afregning af provision i henhold til ansættelsesaftalen, så længe aftalerne hidrørte direkte fra Ss salg. Et senere gensalg kunne han dog (naturligvis) ikke kræve provision af.