Siden den ny inkassobekendtgørelse trådte i kraft i august 2002, har det været diskuteret, om en kreditor havde krav på at få dækket de inkassoomkostninger der blev beregnet henholdsvis før og efter en sag blev overgivet til retten. Flere byretter havde således ikke ville dække de udenretslige inkassoomkostninger, men mente, at kreditors advokat kun kunne beregne sig inkassoomkostninger for den retslige behandling.
Vestre landsret har nu taget stilling til dette spørgsmål i sagen B-0043/03 og har den 31. oktober 2003 afsagt en dom, hvorefter en advokat fik ret til at opkræve såvel omkostninger efter inkassobekendtgørelsen for den udenretslige behandling af kravet og
omkostninger efter retsplejeloven for den retslige behandling.
Skylder debitor eksempelvis 14.000 kr., indebærer dette, at debitor skal betale 1.200 kr., inden sagen går til retslig behandling, og yderli-gere 1.610 kr. hvis sagen skal for retten. Er fordringen kun på 2.500 kr., er omkostningerne henholdsvis 700 kr. og 770 kr. (Advokaten nr. 12 i 2003 s. 342)