En direktør for et dagblad, der var sponsor for en fodboldklub, modtog som led i sponsoraftalen af klubben en frirejse til europamesterskaberne i fodbold i England. I sponsoraftalen var det bl.a. bestemt, at sponsoratet gav sponsoren 2 fripladser i logen til hjemmekampe, 20 fribilletter pr. sæson, frokost før hver hjemmekamp for 2 personer i sponsorlounge, og en årlig tur til en international fodboldkamp for en person. Landsskatteretten fandt, at rejsen ikke havde et fagligt indhold af specifik relevans for direktøren, og at rejsen ikke tilgodeså arbejdsgiverens snævre interesser, hvorfor der ikke var tale om en erhvervsmæssig rejse. Da direktøren ikke stod i et ansættelsesforhold til boldklubben, blev rejsen anset for en gave. Efter den praksis der findes om gaverejser, blev direktøren beskattet af halvdelen af udgifter (TfS 2001.401)
Kommentar: Sponsorater er ikke gratis for modtagerne. Sponsorerne forventer en modydelse. Den vigtigste er eksponering og positiv omtale. I dagens Danmark er det dog gået videre. Enhver idrætsklub på et rimeligt niveau har en sponsorklub. Sponsorerne skal plejes. Der skal også være noget for beslutningstagerne hos sponsorerne. Den refererede afgørelse viser grænserne for hvor meget man kan gøre for sponsorerne. Baggrunden for at rejsen ikke kunne anses for en modydelse til sponsoratet uden beskatning til følge var, at det pågældende dagblad ikke havde noget ud af, at direktøren var til EM. Konklusionen må være, at modydelserne til et sponsorat skal være af en sådan karakter, at det over for skattemyndighederne kan godtgøres, at modydelserne kan bruges til at sætte sponsoren i et positivt lys.