Told- og Skattestyrelsen har afgivet en udtalelse om reglerne for beskatning og indberetning af fri telefon og datakommunikation.
På baggrund af lov nr. 263 af 8. maj 2002, hvor det blev vedtaget, at der er skattefrihed for arbejdsgiverbetalt datakommunikation, såfremt dataforbindelsen giver adgang til arbejdsgiverens netværk, har Told- og Skattestyrelsen udtalt, at kan dataforbindelsen også anvendes til telefoni, vil en anvendelse være skattefri. Dette betyder, at stiller arbejdsgiveren f.eks. en ISDN eller ADSL-line til rådighed, vil den ansatte ikke blive beskattet af private telefonsamtaler via denne linie.
(TfS 2002.840).