En arbejdsgiver kan ikke skattefrit for den ansatte stille en bil til rådighed for den ansattes kørsel mellem den ansattes bopæl og arbejdsstedet under tilkaldevagter.
Skatterådet blev spurgt, om ansatte under en tilkaldevagtsordning kunne stille en bil den ansattes rådighed til brug for kørslen mellem den ansattes bopæl og arbejdsstedet. Indholdet af tilkaldevagten var, at de ansatte på skift var undergivet 24 timers tilkaldevagt, der løb fra kl. 12 den ene dag til kl. 12 den anden dag. Den ansatte med tilkaldevagten var i vagtdøgnet forpligtet til, uden for normal arbejdstid, at møde op arbejdspladsen inden for højest 45 minutter. Der kunne være tale om, at det uden for den normale arbejdstid, ville være nødvendigt at møde op på arbejdspladsen flere gange i løbet af et vagtdøgn. For tilkaldevagten blev den ansatte vederlagt med 383 kr. pr. døgn. De ansatte skulle ved tilkaldevagten underskrive en tro- og loveerklæring om, at den til rådighed stillede bil alene blev anvendt til kørsel i forbindelse med tilkaldevagten.
Forespørger oplyste, at det havde været overvejet, at den døgnvagthavende skulle være på arbejdspladsen hele vagtdøgnet, men denne løsning ville af arbejdstids- og lønmæssige årsager være en meget dyrere løsning. Forespørger oplyste yderligere, at det kunne være økonomisk belastende for den døgnvagthavende at skulle køre mellem bopæl og arbejdsplads op til flere gange i løbet af en døgnvagt, ligesom en døgnvagt ville afskære den døgnvagthavendes øvrige familie fra at anvende familiens bil.
Til Skats forslag om en afhentningsordning i tjenestekøretøj eller kørsel i taxa mod refusion anførte den forespørgende, at det er vanskeligt forståeligt, at den ansatte ikke kan køre til arbejdspladsen uden for normal arbejdstid i forbindelse med tilkaldelse, når den ansatte ikke vil skulle beskattes af fri bil, når der sker afhentning med dobbelt så lang kørsel og dermed en væsentlig merudgift til følge.
Skatterådet svarede, at kørsel mellem bopæl og arbejdsplads er privat kørsel, medmindre der er tale om kørsel omfattet af ligningslovens § 9 B, dvs. kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 dage inden for de foregående 12 måneder. Skatterådet anviste som løsning til forespørgers problem, at der kunne ske afhentning i tjenestebil ført af en anden ansat, eller at udgifterne til kørsel i taxa kunne refunderes. (SKM 2012.216 SR)
Kommentar: Skatterådets afgørelse er korrekt. Når der tale om kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i mere end 60 arbejdsdage i løbet af den forudgående 12 måneders periode, så er kørslen privat. Og det er kørslens private karakter, der medfører, at der skal ske beskatning af fri bil for de ansatte.
Afgørelsen viser hvilke udfordringer skattesystemet ind i mellem stilles over for. Skattereglerne skal selvfølgelig være ens for alle. De skal også helst tilgodese alle behov. I den beskrevne afgørelse er resultatet, at skattereglerne om beskatning af fri bil er for firkantede i forhold til en smidig og den økonomisk gunstigste tilrettelæggelse af virksomhedsdriften.
Rådet til forespørger må være, at der indkøbes et specialkøretøj, idet sådanne specialkøretøjer ikke omfattes af reglerne om beskatning af fri bil. Omvendt virker det som overkill at anskaffe en slamsuger eller en kranvogn for at den ansatte kan slippe for skatten af fri bil.