En skatteyder var ved en dom fra Højesteret blevet tilkendt en økonomisk godtgørelse på 200.000 kr. Skatteyderen var blevet afskediget og havde fået løn i opsigelsesperioden. Der var ikke betalt godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b. Skattemyndighederne ville beskatte de 200.000 kr. som fratrædelsesgodtgørelse.
Det var skatteyderens opfattelse, at den tilkendte økonomiske godtgørelse var en godtgørelse for tort, og skatteyderen påstod følgelig, at hele beløbet på kr. 200.000 var skattefrit, subsidiært at den del af de 200.000 kr., der oversteg den maksimale godtgørelse for uberettiget afskedigelse efter funktionærlovens § 2 b, skulle anses for skattefri.
Landsskatteretten kom frem til at beløb svarende til den maksimale godtgørelse for uberettiget afskedigelse efter funktionærlovens § 2 b skulle beskattes som fratrædelsesgodtgørelse, mens det overskydende beløb var en kompensation for ikke-økonomisk skade, der var skattefri
(TfS 2001,620 LSR).
Kommentar: Det er en skatteretlig grundregel, at erstatninger beskattes som det de træder i stedet for. En erstatning for tabt løn beskattes som hvis det var en lønindtægt. Man kunne ikke statuere, at der var aftalt en større godtgørelse end den maksimale ifølge loven når Højesteret havde tilkendt godtgørelsen og derfor måtte den overskydende godtgørelse være kompensation for et ikke-økonomisk tab. Dermed måtte den blive skattefri.