Denne dom omhandler praksis for erkendelse af fradrag i den skattepligtige indkomst for udgifter, afholdt til advokat og revisor.
Et selskab havde i indkomståret 2000 afholdt udgifter til revisor og advokat i forbindelse med en kapitalforhøjelse i selskabet. Kapitalforhøjelsen fandt sted ved apportindskud af aktierne i et engelsk selskab.
I forbindelse med kapitalforhøjelsen havde selskabet også udgifter til advokat og revisor i forbindelse med køb af aktierne i et fransk selskab.
Landsskatteretten havde godkendt alle udgifterne som fradragsberettigede efter ligningslovens § 8 J, stk. 1, som giver ret til fradrag for udgifter til advokat og revisor i forbindelse med udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed.
Skatteministeriet anlagde sag mod selskabet med påstand om, at udgifterne ikke var fradragsberettigede, da udgifterne tillige efter Skatteministeriets opfattelse var omfattet af § 8 J, stk. 3, hvorefter blandt andet udgifter, der må anses for et tillæg til en købesum for et aktiv ikke kan fradrages efter stk. 1.
Tvisten vedrørte alene spørgsmålet om hvorvidt udgifterne tillige var omfattet af stk. 3, idet parterne var enige om, at de grundlæggende var omfattet af stk. 1.
Højesteret fastslog, at vederlag for undersøgelse af virksomheder i forbindelse med en mulig overtagelse (due diligence), rådgivning om skattemæssige og strukturelle forhold, forhandlinger, udarbejdelse af kontrakter, bistand ved gennemførslen af erhvervelsen og kapitalforhøjelsen må anses for almindeligt forekommende udgifter ved de foreliggende sædvanligt benyttede former for virksomhedsudvidelse.
Højesteret fandt, at ligningslovens § 8 J, stk. 3, for så vidt angår tilfælde, hvor en virksomhed udvides ved erhvervelse af en bestemmende aktiepost i et andet selskab må forstås sådan, at det kun er de udgifter til advokat og revisor, som kan henføres til berigtigelse og gennemførelse af selve aktiekøbet (herunder udgifter til udfærdigelse af transportpåtegninger, noteringer og anmeldelser), der er omfattet af stk. 3.
Andre udgifter til bistand fra advokat og revisor, det vil sige for eksempel bistand i form af undersøgelser, rådgivning, deltagelse i forhandlinger og udfærdigelse af kontrakter, kan derimod ikke anses for tillæg til købesummen.
Dette gælder også i tilfælde, hvor erhvervelsen af en bestemt aktiepost sker ved apportindskud i forbindelse med kapitalforhøjelse.
Da der ikke forelå nærmere oplysninger om, hvordan denne fordeling kunne finde sted, hjemviste Højesteret sagen til ligningsmyndighederne til opgørelse af fradraget og det beløb, der skal tillægges aktiernes anskaffelsessum (og som derfor senere mindsker aktieavancebeskatningen).
(Højesteretsdom af 24. oktober 2007 i sag 78/2006, 2. afd., UfR Nyhedsservice 2007/45 p. 125)
Kommentar:
Ved Højesterets dom af 24. oktober 2007 i sag 186/2006, 2. afd., UfR Nyhedsservice 2007/45 p. 125 blev behandlet et lignende spørgsmål med samme udfald.