Et revisionsfirma fik fradrag for personalets forbrug af cigaretten i arbejdstiden. Cigaretterne blev som led i personalepolitikken og i bestræbelserne på at tiltrække kvalificeret arbejdskraft stillet til medarbejdernes rådighed. Landsskatterettens begrundelse var, at cigaretterne var af begrænset omfang, hvorved de kunne ligestilles med kaffe-, kantine- og kunstordninger (TfS 2001.145 LSR).
Kommentar: Med denne afgørelse er grænsen for, hvad der kan opnås fradrag for som personaleudgift nok nået. Strengt taget er det vel korrekt, at gratis cigaretter på arbejdspladsen måske kan tiltrække og fastholde arbejdskraft, men det er svært at se den nærmere begrundelse for, at der skal være fradragsret for et gode, som statistisk set under halvdelen af befolkningen vil have glæde af, og som ikke er særlig sundt.