Tipoldebarnsselskab – Godsværneting ?
Det blev forsøgt at sagsøge et amerikansk selskab ved en dansk domstol med baggrund i Retsplejelovens § 246, stk. 3, hvorefter der er værneting i Danmark, hvis den, der sagsøges har gods, der befinder sig i Danmark.
Det amerikanske selskab besad via en række datterselskaber aktier i et dansk selskab.
Det amerikanske selskab ejede således ikke det danske selskab direkte, men tværtimod gennem så mange kanaler, at det danske selskab i forhold til det amerikanske selskab måtte betegnes som et tipoldebarnsselskab.
Østre Landsret fandt at de indirekte ejede aktier i det danske selskab ikke faldt under betegnelse gods i Retsplejelovens forstand og det var derfor ikke muligt at sagsøge det amerikanske selskab ved en dansk domstol.
(U 2006.2503Ø).