Print

Værnetingsaftaler i internationale kontrakter kan tilsidesættes, hvis den ikke er tilstrækkelig tydelig, og derfor er det vigtigt, at koncipere bestemmelserne med omhu og engelsk sprogkundskab. Et nyt eksempel viser dette.

I en konkret sag havde en dansk forhandler af damebeklædning i 1996 indgået en aftale med et tysk selskab om eneforhandling i Danmark af det tyske selskabs tøj. Aftalen var affattet på engelsk og indeholdt en bestemmelse om værneting i Tyskland i tilfælde af tvister. Den danske forhandler anlagde sag ved Sø- og Handelsretten i København med påstand om betaling af ca. en halv million kroner, hvilket ville have været helt i overensstemmelse med værnetingsreglerne, hvis der ikke havde været en værnetingsaftale. Den tyske virksomhed påstod imidlertid sagen afvist under henvisning til, at der forelå en værnetingsaftale.

Sø- og Handelsretten indkaldte en engelskkyndig skønsmand og fandt på baggrund af hans erklæring det betænkeligt med den fornødne sikkerhed at fastslå, at det havde været udtryk for parternes samstemmende vilje, at den danske forhandler skulle afskæres fra at kunne anlægge sag ved Sø- og Handelsretten.

Herefter måtte det tyske selskab opgive at få sagen overført til en tysk domstol og sagen blev ført i Sø- og Handelsretten i København.

(Højesterets kendelse af 29. september 2004 i sag 341/2004, UfR Nyhedsservice 2004/42 p. 104)