Prisaftaler
Konkurrenceloven indeholder som bekendt visse undtagelser for koncerner – men hvor meget skal der til, for at et selskab anses for koncernforbundet
Sagen var foranlediget af et kontrolbesøg, som Konkurrencestyrelsen den 6. maj 2003 gennemførte hos Wewers Belægningssten A/S (herefter WB) og A/S Ikast Betonvarefabrik (herefter IBF)
Under besøget blev der fundet dokumenter, som efter Konkurrencestyrelsens mening beviser, at der mellem WB, der er et joint venture selskab og det ene af moderselskaberne, IBF, bestod en samordnet praksis om prisfastsættelsen – konkret i form af, at ledelsen i de to selskaber udvekslede prislister for at finde uoverensstemmelser.
Emnet for Konkurrencestyrelsens afgørelse var spørgsmålet om, om undtagelsen i Konkurrencelovens § 5, hvorefter aftaler, vedtagelser og samordnet praksis indenfor samme virksomhed eller koncern er undtaget fra Konkurrencelovens kapitel 2 om forbud mod visse konkurrencebegrænsende aftaler kunne finde anvendelse. I kapitel 2 finder man blandt andet Konkurrencelovens § 6, der forbyder indgåelse af aftaler, som direkte eller indirekte har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen, herunder blandt andet ved at fastsætte købs- eller salgspriser i andre led eller andre forretningsbetingelser. Konkurrencerådet nåede i sin afgørelse frem til, at IBF og WB havde overtrådt Konkurrencelovens forbud mod samordnet praksis, jævnfør lovens § 6, idet undtagelsen i Konkurrencelovens § 5 ikke kunne finde anvendelse.
Begrundelsen for ikke at anvende § 5 var nærmere bestemt, at aktierne i joint venture selskabet WB var ejet med 50 % af hvert af to moderselskaber, nemlig IBF og Wewers Teglværker A/S. Da der i øvrigt ikke var indgået aftaler, som påvirkede de to moderselskabers relative indflydelse måtte det derfor lægges til grund, at WB var under fælles kontrol af moderselskaberne og at ingen af moderselskaberne dermed havde bestemmende indflydelse. Der kunne derfor ikke antages at eksistere en koncern.
(Konkurrencerådets afgørelse af den 24. november 2004 )