Påbud fra kommune til grundejere om genindmelding i antenneforening, gyldigt.
Vestre Landsret har den 10. januar 2011 afsagt dom i en sag der omhandlede en kommunes påbud efter planlovens § 43, om genindmelding i antenneforening.
I 1976 og 1977 var der i forbindelse med udstykning tinglyst deklarationer på en række ejendomme i Bredballe, herunder de ejendomme tilhørende de 5 grundejere.
Af deklarationerne fremgik der en pligt for ejerne af disse ejendomme til at deltage i udgiften til ”drift og vedligeholdelse af en/den for det stedlige område etablerede antenneforsyning.”
Bredballe Antennelaug blev etableret i 1978. Af antennelaugets vedtægter fremgik det, at laugets formål var at drive fællesantenneanlæg for modtagning og distribution af radio og tv-programmer, og at forsyningsområdet var Bredballe.
Sagen omhandlede fem grundejere, der havde meldt sig ud af en antenneforening i september 2009. Kommunen, der var påtaleberettiget efter deklarationerne, som var lyst på ejendommene, udstedte i januar 2010 påbud til grundejerne om at genindmelde sig i antennelauget.
Det blev lagt til grund, at den stedlige antenneforsyning omtalt i deklarationerne var Bredballe Antennelaug, og at de fem grundejeres pligt i henhold til deklarationerne derfor var en pligt til deltagelse i udgiften til drift og vedligeholdelse af dette antennelaug.
Grundejerne gjorde under sagen gældende, at kommunen ikke havde ret til efter planlovens § 43 at udstede påbud om genindmelding, da der ikke var mulighed for efter § 15 at optage bestemmelsen i lokalplanen. Dernæst gjorde grundejerne også gældende, at kommunen havde varetaget usaglige hensyn ved udstedelsen af påbuddet.
Ifølge planlovens § 15 kan der i en lokalplan optages bestemmelse om tilvejebringelse af eller tilslutning til fællesanlæg. Landsretten fandt at anlægget var omfattet af planloven. Ifølge planlovens § 43 kan kommunen herefter ved påbud sikre overholdelsen af servitutbestemmelser, hvorom der kan optages bestemmelser i en lokalplan.
På denne baggrund fandt landsretten at kommunen kunne udstede påbud efter planlovens § 43, og at der ikke var grundlag for at antage, at de hensyn der lå bag udstedelsen beroede på ikke saglige hensyn, eller at påbuddet skulle være udtryk for varetagelse af uvedkommende interesser, og påbuddet kunne derfor ikke anses som ugyldigt.
Vestre Landsrets dom den 10.januar 2011 i sag B-872/10. Ugeskrift for Retsvæsen 2011.1187V