Print

I sagen havde ejeren af en ejendom, hvorpå der var tinglyst en servitut, der bl.a. havde til formål at sikre udsigten fra en naboejendom, opført en ny bygning.

På ejendommen var der i forvejen opført et bådehus, hvilket ifølge oplysningerne i sagen var opført allerede, da servitutten blev formuleret.

Efter at ejeren af ejendommen havde ombygget bådehuset, hvilket bl.a. medførte en forøgelse af bådehusets areal samt en overskridelse af en i servitutten fastlagt byggelinje, klagede naboen over byggeriet, og sagen endte for domstolene.

Under sagen nedlagde naboen påstand om, at bygherren skulle anerkende, at byggeriet var opført i strid med servitutten, og at bygherren skulle nedrive hele/den del af byggeriet, som måtte være i strid med servitutten. Subsidiært nedlagde naboen påstand om erstatning stor 1 mio. kr.

Byretten fandt, at formålet med servitutten var at sikre naboens udsigt. Byretten fandt endvidere, at det oprindelige bådehus var lovligt opført, og at der derved kunne opføres et nyt byggeri i samme dimensioner og omfang inden for servituttens grænser.

Da det nye byggeri var større end bådehuset, fandt Byretten imidlertid, at byggeriet var servitutstridigt. Byretten fandt, at bygherren havde været i ond tro, og at naboen derfor havde krav på fysisk lovliggørelse, således at bygherren skulle nedrive de servitutstridige dele af byggeriet.

Bygherren indbragte sagen for Landsretten, der ligesom Byretten fandt, at naboen kunne kræve retablering af den servitutsikrede tilstand. I Landsrettens vurdering indgik bl.a. en afvejning af retshåndhævelseshensyn overfor værdispildbetragninger. Idet Landsretten lagde vægt på servituttens formål, fandt Landsretten ud fra proportionalitetshensyn, at det alene var bygningsdele, der begrænsede naboens udsigt, der skulle nedrives.

(ØL, 8. afdeling – Dom af 26. april 2007 i sag B-1455-04)

Bemærkninger:

I Landsrettens begrundelse og resultat redegøres for de hensyn, der tillægges betydning i vurdering af, om der skal ske fysisk lovliggørelse. Landsretten udtalte, at udgangspunktet, hvor der etableres en tilstand, der strider mod en servitut, er, at servituthaveren kan forlange en servitutmæssig tilstand retableret. Landsretten tilføjede, at retshåndhævelseshensyn taler for retablering, navnlig i tilfælde som i denne sag, hvor der var handlet i ond tro.

Landsretten udtalte dog samtidigt, at der ved fastlæggelsen af konsekvenserne må tages hensyn til hvilke ulemper, der blev påført naboen.

Landsretten gennemgik herefter den nye bygning med en vurdering af hvilke bygningsdele, der påførte naboen gener. Endvidere tillagde Landsretten det faktum, at en nedrivning af den nyopførte bygning måtte antages at medføre et betydeligt værdispild, betydning.

I den samlede vurdering lagde Landsretten dog vægt på, at der var tale om en væsentlig servitutkrænkelse i ond tro, og at retshåndhæveleshensyn derfor måtte veje tungt, hvilket førte til Landsrettens resultat.

Sagen illustrerer således, at krænkelsens karakter og graden af den onde tro tillægges betydelig vægt overfor de såkaldte værdispildbetragtninger.